Tager du let på på maven?

Kender du dét, at du fra det ene øjeblik til det andet lige pludselig ikke kan være i dit tøj? 

Jeg havde postet den her lille video på min Instagram for ikke så længe siden, og den har vist sig at vække kæmpe genklang! 

(Jeg linker til videoen nederst i bloggen). 

Se lige bort fra min størrelse - det her indlæg handler om UDSVING, som kan ramme alle, tyk eller tynd. 

Det du ser på billedet/videoen, er VAND. 

Det er sådan min krop reagerer akut, når jeg oplever stor følelsesmæssig ubehag, stor bekymring, føler at kravene - udefra og indefra - til mig er større, end jeg kan overkomme på det givne tidspunkt. Når jeg ikke er i flow, når jeg er irriteret, når jeg er overvældet... når jeg føler mig presset eller har ekstremt dårlig samvittighed.

PUF! Så bliver jeg med ét forvandlet til en Michelin mand.

Da det var rigtig slemt, for 10 år tilbage, så kunne jeg akut ikke være i mit tøj.

Nu er det “bare” op til 1 størrelse i tøj jeg kan gå op på 30 sekunder.

Min øjeblikkelige reaktion kan gå to veje.

Den ene er “frys og grubl”.

Jeg får totalt modstand mod bevægelse, jeg holder vejret, kan næsten ikke komme ud af starthullet - bliver nærmest til en statue - og forsøger at regne den (løsningen) ud! Tankerne bliver som pinball eller flue i en flaske. Jeg kommer ikke løsningen nærmere på den måde, og jeg får det kun værre! Mere væske. 

Den anden reaktion er “Rrrraaaawwwrrr!"

Høj musik og løft tuuuungt. Afreager!

Jeg bliver stærkere in the moment, mere kåd, løfter tungere, end jeg burde - og det hjælper øjeblikkeligt på den følelsesmæssige afmagt, men kroppen.... den hober bare mere væske op”.

Hvorfor det sker?

En meget sandsynlig årsag er, at når kortisol er ekstra forhøjet, så konkurrerer den om optagelse på de samme receptorer med aldosteron, et hormon der bl.a. regulerer væskebalance, og som så ikke kan komme til at gøre sit arbejde ordentligt.

Når hverdagen byder på mange kortisol-peaks, og hvis de samtidigt bliver unødvendigt høje (det kan ske, hvis ens oplevelse af omfang og intensitet af udfordringen er større, end den objektivt set burde være - eller hvis ens øvrige vaner fører til forhøjet baseline-kortisol, grundet fx uregelmæssighed i døgnrytme og spisevaner, for lidt restitution ift udfordring osv)...

...så er det vigtigt at skrue på de knapper, der får ens kortisolrespons ned i et mere hensigtsmæssigt leje (ikke helt ned - for vi har brug for kortisolrespons, for netop at kunne mobilisere energi til at håndtere den udfordring vi står over for, fysisk såvel som mentalt. Det er kronisk forhøjede niveauer, der er problematiske).

Det betyder, at:

1) ovenstående ikke er det helt rigtige tidspunkt til langvarig og hård træning og kalorierestriktion og

2) det er vigtigt at stoppe grubleri-processen (at komme ned i kroppen er en god vej ud - jeg har konkrete forslag længere nede)

Nr 2 kan være svær!

Fordi rigtig mange kvinder jeg kender (en 10 år yngre version af mig selv inklusiv), bliver - oveni andre bekymringer - utroligt kede af denne (helt naturlige) kropslige reaktion. Og bekymrer sig nu OGSÅ om sit spejlbillede.

Det fører til... nr 1!

Fordi de misfortolker kroppens akutte stressrespons og trigger en selvdestruktiv tankerække “jeg er blevet tyk(kere)! Jeg må gøre noget for at komme af med det der “blæver”! Jeg må gå på kur, skære kulhydrater væk, træne hårdere!”

...bortset fra, at det blot forværrer hele situationen!

Over årene har jeg lært at se mig selv i spejlet og forholde mig nysgerrigt til min krop - og have den fulde accept af, at den reagerer som den gør i forskellige situationer.

Det har sat mig fri!

Fri til at gøre, hvad der er godt for min krop - frem for at sætte endnu højere krav til den, når den i forvejen er i overtræk!

Min løsning på ovenstående stress-relateret væskeophobning er...

1) vejrtrækningsøvelser, især fokus på langsom udånding

2) vagus flow (tjek min youtube kanal) og

3) lymfeflow (skal nok lave en video med det i næste uge).

Og vigtigst af alt (jeg gentager lige): ACCEPT!

Af alle mine kropslige tilstande.

Jeg ved nu, hvad mine kropssignaler betyder, og at de små rykkere min krop sender mig, de er forbigående.

Men jeg skal lade op og sætte ind på kropskontoen - ikke dræne den yderligere ved at skynde mig at gøre noget drastisk, fordi jeg ikke kan være i mit tøj den pågældende dag.

Det har taget mig tid at lære!

Og det tager også tid at omstille sit mønster af kropspanik og kortsigtede løsninger!

Det er 2 skridt frem - 3 tilbage - 3 skridt frem - 1 tilbage... det er én af de ting vi bruger rigtig meget tid på i mine forløb. 

For lige så vigtigt det er at have det rigtige program, som tager højde for din fysiologi og for din livssituation...

LIGE så vigtigt er det at lære ikke at f*cke det op for sig selv med hurtige “kviklån” som turbo vægttabsforløb er, når man lige rammer en dårlig dag.

Hop herind og se, hvordan den pludselige væskeophobning ser ud >>>

Et godt sted at starte med at lære din krops signaler, hvordan du bedst sætter ind på kropskontoen og tilegne dig nye tankemønstre...

...er min seneste bog "Smertefri - Farvel til stress, træthed og ondt i kroppen".

 

Det er det perfekte opslagsværktøj, når du har brug for at fortolke, hvad det er din krop prøver at fortælle dig). Find den på Saxo - eller der, hvor du køber bøger. 

Download 1. kapitel helt gratis her >>>