Farlig trend: hormontilskud. Du må IKKE eksperimentere med det her!

pills_t20_EOePL8

“Sppprtsjjj!"

Var lyden af den kaffe jeg fik galt i halsen, da jeg læste følgende linjer i en advertorial (en annonce forklædt som case-interview) i et magasin forleden: 
 
“[…] Jeg havde fundet frem til, at grunden til at jeg havde det så dårligt, var at jeg jo manglede vitaminer, mineraler og hormoner! Så fik jeg mig en progesteron creme og et par andre hormontilskud og gik i gang. 
 
Og wow - hvor meget energi jeg fik! Jeg kunne pludselig nøjes med 5 timers søvn og få endnu mere fra hånden!
Jeg vil anbefale alle at få tjekket sine hormoner, før det er for sent.
 
[link til en hormon-pusher]"
 
 
Jeg tog mig til hovedet. 
 
Det er jo livsfarligt det her!!
 
Jeg skal forklare dig, hvorfor. 
 
(Og giver dig en meget bedre - sikker - løsning nederst i mailen, som virker på under 2 minutter!
 
 

Forestil dig, din bankrådgiver ringer til dig. 

"?
 
Hej.
 
Jeg kan se du har overtræk på din konto igen. Igen igen. Det tyder på ret voldsomt overforbrug.
 
Såeh… jeg tænkte…
 
Skal du ikke have et ekstra MasterCard?
Så kan du alligevel købe de der dyre sko, du sukkede efter i sidste uge."
 
 

Er vi enige om, at dette scenarie har alle udsigter til, at det kan ende grueligt galt for din økonomi? 

 
Sandheden er... 
 
Du er ikke i ubalance, fordi dine hormoner er lave.  
Dine hormoner er lave, fordi du er i ubalance. De krav du/dine omgivelser stiller til dig, overstiger dine ressourcer. 
 
 
Og hjernen - din fornuftige formuebestyrer - er langt hen ad vejen god til at skaffe dig midler til de presserende udgifter.
 
Men giver du ikke din krop den nødvendige hvile, så vil hjernen begynde at trække fra de andre kropskonti. 
 
 

Immunforsvaret…

...begynder fx at økonomisere med sin indsats og vente med at rydde op i virusser/bakterier/uhensigtsmæssig cellevækst til er mere ro og overskud i systemet. 
 

Hormonsystemet…

...prioriterer fx at producere stresshormoner, frem for kønshormoner.
Så din progesteron bliver omdannet til kortisol.
 
Og østrogen? Det er der slet ikke nok byggeklodser til. 
 
Billedresultat for cortisol progesterone estrogen
 
Eller din konvertering af den inaktive form for stofskifte (T4) til den aktive form (T3) bliver hæmmet. I forsøget på at få dig til at sænke hastigheden på ressourceforbruget. 
 
 
Hvis du kigger isoleret på lave niveauer af fx progesteron (hvilket for tiden er en trendy forklaring på symptomer på hormonelle ubalancer som ømme bryster, hedeture, PMS, humørsvingninger, lav sexlyst osv) - så kan det være nærliggende at tænke: "jeg skal da supplere med det, jeg er lav på". 
 
Men hormoner er altså ikke vitaminer (heller ikke hvis de er “bio-identiske”).
Du kan IKKE styre deres vej igennem systemet.
 
Hvis du fx supplerer med progesteron uden at have taget stilling til, hvordan du reducerer samlet overbelastning i krop/sind/omgivelser, så vil du bare få flere byggeklodser til kortisol. 
 
Det er derfor, at damen jeg citerede ovenfor, oplever, at hun kun behøver at sove 5 timer.
Hendes kortisolniveauer har nu fået et kunstigt boost. 
 
Det kan godt være, du kortvarigt oplever mere energi af hormonsupplementering. Men hey - man får også mere energi af amfetamin. 
 
Det er ikke ensbetydende med, at det er særligt klogt at gøre!! 
(Det er det IKKE). 
 

Overforbruget VIL få en ende. 

Når din hjerne registrerer, at de forhøjede stresshormonniveaer IKKE er på vej ned lige foreløbig, så VIL den lukke ned for forbrugsfesten helt oppefra. 
 
Enten, så slår den sikringerne fra helt oppe i hypothalamus -
så den stopper med at sende signaler til de forskellige kirtler om at producere de relevante hormoner. 
 
(Indtil du beviser din kreditværdighed igen - at du altså er i stand til at give din krop passende udfordringer og regelmæssig næring, hvile og selvomsorg). 
 
Eller, så giver den de forskellige receptorer støjværn på.
Det betyder, at uanset hvor høje niveauer af forskellige hormoner du supplerer med, så nægter cellerne at reagere på det. Du vil stadig opleve symptomer, som havde du lave hormonniveauer. 
 
 
Men bivirkningerne ved hormonsupplementering er IKKE noget at spøge med!!
Især når overskydende hormoner ophober sig, og kroppen har svært ved at skille sig af med dem forsvarligt. 
 
Hovedpine, vægtøgning, syns- og føleforstyrrelser, skiftevis diarré og forstoppelse, kvalme, søvnløshed, uønsket hårvækst, intolerancer ligger i den “lette” ende. 
 
I den tungere ende har vi øget risiko for blodpropper, hjerterytmeforstyrrelser og tumorvækst. 
 
........Vi har i de seneste år haft en del klienter, som har haft eksperimenteret med hormonterapi uden for det etablerede sundhedsvæsen - hvor det meste af året på 1-års forløbet Uimodståelig var gået med at få skabt balance i systemet igen efter at kroppen flippede ud på måder, ikke set i de gængse fysiologibøger... :-( 
 

Skal vi ikke lige se på den sikre måde at få kroppen - og hormonniveauerne - i balance på? 

 
Vi må ikke stirre os blinde på de enkelte dele af kroppens mange komplekse processer.  
 
Vi skal ALTID se på hele kroppen.
 
Hele sindet.
Hele mennesket.
Hele dig. 
 
 

Den sikreste, mest effektive og langtidsholdbare måde at bringe dig i balance på, går faktisk gennem nervesystemet. 

Overordnet set, har dit nervesystem to indstillinger (groft simplificeret). 
 
Enten hæver du pengene på kropskontoen - eller sætter du ind.
 
50mA5j_t20_vjYodz.jpg
 
 
Når dit nervesystem kommer i sympatikus (også kendt som kæmp & flugt)... 
 
...så iværksætter hjernen én kaskade af hormonelle og immune begivenheder, som resulterer i, at der bliver der hævet midler. 
 
Når dit nervesystem er i parasympatikus (også kendt som slap af & fordøj & reproducer)...
 
...så iværksætter hjernen én helt anden type begivenheder, som resulterer i, at der bliver sat ind på kontoen igen.  
 
 
“Kaskade” er også det udtryk, som man bruger på fagsprog. 
 
ban-gioc-waterfall-detian-waterfall-ban-gioc-waterfall-is-the-most-magnificent-waterfall-in-vietnam_t20_R6vKQX.jpg
 
Når du ser på dette billede, vil det give mening for dig, hvorfor man er nødt til at sætte ind dér, hvor vandfaldet starter, hvis der ikke kommer nok vand ned i ét af de nederste lag.
 
Du kan selvfølgelig prøve at stå med en spand vand og hælde på lige dér, hvor der mangler - men det er nu engang mere effektivt at sørge for, at vandmasserne har frit løb helt oppefra - og så evt. fjerne nogle blokeringer undervejs. 
 
(En “blokering” kan fx være, når din krop ikke konverterer den inaktive form at stofskiftehormon (T4) til den aktive form (T3), pga forhøjede niveauer af stresshormon i kroppen eller pga længere perioder med low carb). 
 
 

Når det er svært at skifte gear... 

Når du har stillet for høje krav til dit system over en længere tid, sker der dét, at du bliver så øvet i at være i sympatikus, at du har svært ved at skifte over i parasympatikus
 
Så hvis du får at vide af nogle velmenende sjæle, at du skal "prøve at geare ned og lave noget meditation, mindfulness og vejrtrækning" - eller "huske at gå i seng" - og du har lyst til at pande dem én... 
 
2yvhsz.jpg
 
 
...ja, så er det derfor. 
 
 
Dit system har svært ved at skifte over i restitutionsgear, selvom du har behov for det - og måske også aktivt forsøger at gøre det. 
Det er ikke sikkert, at DU føler dig stresset. 
 
Men der foregår stadig en masse hæve-transaktioner på din kropskonto - og selv små udgifter løber der efterhånden store renter og gebyrer på.
 
Fysiologisk kommer det til udtryk, at din krop producerer mere kortisol, end nødvendigt, selv ved almindelige aktiviteter, du normalt ikke bliver stresset over.
 
 
 

Lad mig lige klippe dit MasterCard med tårnhøje renter over for dig. 

hand-cutting-credit-card-with-scissors_t20_b84999.jpg
 
Selv tak. 
 
Du skal den her vej i stedet - for at (gen)skabe en bæredygtig kropsøkonomi >>>
 
Der er en genvej til at skifte gear på under 2 minutter. 
 
Så dit nervesystem har lettere ved at gå over i parasympatikus - og får mulighed for at reparere sig selv. 
 
 

Genvejen går via din vagusnerve. 

Det er den længste kranienerve, der forbinder din hjerne med alle dine organer.


vagus.jpg
 
 
 
Når du stimulerer vagus nerven - målrettet og præcist - skifter du over i parasympatikus øjeblikkeligt. 
 
 
Det kræver, at du arbejder med din vagus nerve dagligt - og gerne varieret. 
 
Mikro-sessioner (à 1-2 min.) flere gange dagligt er mere effektivt, end længere session i ny og næ. 
 

Dét er bl.a. de mange forskellige metoder at arbejde med vagus-nerven på og en række livsstilsvaner, som vi arbejder med på i En Stærk Sag, som gør det muligt at sætte hele dit nervesystem og dine hormoner på rette kurs - mod genopbygning og balance. 

 

Kom med i klubben!

Kopi af Freebie - mail banner

Du lærer at styrketræne hjemme, så du får synlige resultater med blot 1 time om ugen. Teknisk sikkert, effektivt og uden skader - med skyhøj efterforbrænding.

Jeg giver dig mine bedste strategier til et hverdagsvenligt og bæredygtigt træningsflow, som bliver ved med at skabe fremgang og synlige resultater for dig – uden at du nogensinde skal træne til udmattelse.


SE MERE OM MEDLEMSKLUBBEN HER  →


Se også flere videoer med øvelser, viden og tips på min YouTube kanal.


3 kommentarer

Kamma Schou
 

Lyder spændende. Mht ubalancer, så fyldes mange desværre med kemi, uden de tænker over det. Det skal også renses for at skabe naturlig balance. Fx p-piller? Hormonspiraler, der stopper menstruation og dermed progesterondannelse, der fx er med til knoglebygning, fandt jeg ud af af bitter erfaring. Lægerne fylder os med kunstige ting, uden helt at være klar over alle konsekvenserne. Fx i Tyskland og andre nabolande ser nan meget mere på konkrete videnskabelige undersøgelser. Jeg beundrer dig dog meget og er nysgerrig på dit forløb trods stor viden. Også tak for fantastiske bøger mm

Læs mere
Læs mindre
Chenette Byriel
 

vidunderligt indlæg. TAK. Du beskriver det på så fin, tydelig og klar måde. Bedste hilsener fra Chenette/Den selvhelbredende vej

Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar