Sundere vaner i 2021 - med mikro-interventioner

61AA6489-13C4-4210-BAF7-CFD7A1F49341

Nytårsforsætter kræver typisk for meget og giver for lidt.

Lad mig i stedet introducere dig for mikro-interventioner - som jeg fortæller om i ugens nummer af Hendes Verden (du kan downloade hele artiklen i PDF her

A3037E27-170C-4F72-8B12-AFE7665935C7


Mikro-interventioner er ændringer i din adfærd, der ikke koster dig ret meget energi. Og som samtidig skaber et omfattende og varigt resultat.

Små - nøje udtænkte - handlinger, som du kan udføre igen og igen. 

En mikro-intervention virker øjeblikkeligt – og sætter samtidig gang i en kædereaktion af gevinster. Med andre ord: dine mål for næste år er inden for rækkevidde.

Alt påvirker og påvirkes af hinanden

En mikro-intervention er umiddelbart så lille, at mange tænker, at den umuligt kan gøre en forskel.

Men en mikro-intervention er nøje afstemt efter, hvordan du fungerer fysiologisk og neurologisk. Den bygger på den systemiske tankegang om, at alt i et system påvirker og påvirkes af hinanden.

Gør du én ting, sker der noget andet, som påvirker noget tredje osv. Gør du det rigtige, får du altså en lang række gevinster foræret for en meget lille indsats.

Det er ikke en mikro-intervention at spise mindre syltetøj på din morgenbolle. Det er en lille ændring – med en lille effekt.
En mikro-intervention er en lille ændring – med en udsædvanlig stor effekt.

Starter du fx dagen med æg, kyllingelår eller et par gode skiver laks (nem løsning er rester fra aftensmaden), vil du undre dig over, hvor dine kaffe/sukker cravings er forsvundet hen - og hvorfor du har så meget energi, at du tripper for at bevæge dig. 

En mikro-intervention er altså designet, så den både er nem at udføre, du mærker en forskel med det samme, samtidigt med, at den sætter gang i en kædereaktion af gevinster.


Ofte er bedre end meget

Alle vaneændringer kræver tryghed. Du er ikke tryg, hvis du føler smerte, ubehag eller hvis du oplever, at der kræves en vanvittig stor indsats af dig.

Skal du i mål med din vaneændring skal du derfor ramme en ændring – en mikro-intervention – hvor du forbliver tryg mentalt og fysisk og hvor du samtidigt bliver udfordret nok til, at du udvikler dig.


Fokusér på én ting, der er så nem, at du også er i stand til at holde fast i den på den lange bane. Også når det regner, du bliver skilt, forelsket eller tager et nyt job. Livet sker jo for alle.

Frekvens trumfer både varighed og intensitet: det virker langt bedre, hvis du gør noget ofte end hvis du gør noget meget.


Hvad er en mikro-intervention?

• Den er en lille ændring/handling, du har nemt ved at gentage, så den bliver en god vane. Og også fungerer, når du har travlt, bliver skilt eller det regner. Den kan bruges inden for alle områder, hvor du ønsker en forandring.
• Den giver dig energi øjeblikkeligt.
• Den er så lille, at den ikke koster dig mange kræfter, tid eller tanker. Den skal være så stor, at den udfordrer og udvikler dig.
• Den skaber en følelse af selvmestring, fordi indsatsen er overkommelig og udbyttet stort.
• Den sætter automatisk gang i en kædereaktion af gevinster, der til sammen gør dig sund fra inderst til yderst.
• Den skaber overskud, så du kan bygge på med andre mikro-interventioner, når du føler behov for det (typisk når den første mikro-intervention har udvidet din komfort-zone og ikke længere ud- fordrer dig nok til at give resultater).


Mikro-interventioner er et af nøgle-elementer i min nye online træningsklub EN STÆRK SAG

Kopi af Freebie - mail banner

Læs hele artiklen, med konkrete eksempler på mikro-interventioner lige her >>>


0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar