Den tredje ungdomstest (af 3) - Din ganghastighed sladrer om din (biologiske) alder

Er du klar til den tredje og sidste ungdomstest?

(Find den første her og den anden her)

Testene er baseret på nogle af de markører, som kan afsløre din biologiske alder.

Den er nemlig ikke nødvendigvis identisk med, hvad der står på din dåbsattest – du kan både være yngre eller ældre.

Din biologiske alder afspejler din vitalitet og din grundstyrke – og siger noget om, hvor længe du kan holde dig frisk og skarp oppe i årene.
Hvor meget overskud og styrke, du har nu - og til resten af dit liv.

Den tredje ungdomstest handler om din ganghastighed.
Hvor hurtigt kan du gå?
Vel at mærke uden det store besvær.
Jo hurtigere du er, des mere overskud har du
- og det giver dig bedre forudsætninger for en større livskvalitet langt op i årene.

Skal du så spurte ud på stierne nu og powerwalke derudad?
Det kan du selvfølgelig godt – hverdagsaktivitet er en overset størrelse, når det handler om din forbrænding – men en mere effektiv løsning er styrketræning.
En god grundstyrke og evnen til at udvikle stor kraft vil nemlig gøre dig i stand til at gå hurtigere og mere ubesværet. Og dermed nedsætte din biologiske alder.
Men lad os vende tilbage til styrketræningens fordele senere.
For hvorfor i alverden kan din ganghastighed sige noget om din ungdommelighed?

Jo hurtigere, des yngre
Forskning peger på, at hvor hurtigt vi går, er tæt forbundet med en række aldringstegn.
Et New Zealandsk studie med 904 deltagere har fx vist, at vores ganghastighed kan sige noget om, hvor hurtigt vi ældes, allerede fra 45-års alderen.
For det viste sig, at de personer som gik mest langsomt, også havde den ‘ældste’ hjerne, mens de hurtigste havde ‘yngre’ hjerner.
De langsomste havde blandt andet en mindre hjerne og små læsioner i hjernen, som er forbundet med aldring. En række andre biomarkører som lungefunktion, immunfunktion og blodtryk gav det samme billede. De hurtigste personer i studiet viste samlet set færre tegn på aldring.

Et amerikansk overblik over 9 studier med mere end 34.000 mennesker over 65 år (offentliggjort i det medicinske tidsskrift JAMA) har også vist, at ældre mennesker med højt gangtempo har større chance for at leve længere.
Den forventede levetid blev simpelthen større i takt med deres ganghastighed - uanset alder og køn.

De fleste af de biomarkører, som afslører vores biologiske alder, er heldigvis nogle, vi selv kan gøre noget ved. Herunder også din ganghastighed.
Du kan altså godt påvirke, hvor hurtigt du ældes.
Ikke mindst ved at styrketræne og dermed sørge for en god grundstyrke og kropskontrol.
Det at kunne gå hurtigt og ubesværet kræver nemlig energi, koordination, god balance og muskelkraft (nå ja, og velfungerende hjerte, lunger, blodcirkulation, sansning, nerver og muskler).

Hurtighed er faktisk noget af det første, du mister med alderen.
Det er ikke muskelmasse, styrke og kondition.
Det hænger sammen med, at det er en helt bestemt type muskelfibre, der er de første til at forsvinde med alderen (med mindre du husker at træne dem, selvfølgelig!).
Nemlig de hurtige muskelfibre. 

Dem, som gør dig i stand til at spurte over en fodgængerovergang, bremse pludseligt på cyklen, og rette op, inden du snubler eller falder ned af trappen.
De hurtige muskelfibre hedder sådan, fordi de er i stand til at udvikle stor kraft, ja, hurtigt. Det er også dem, der former kroppen og figuren mest.
Og det er især disse hurtige muskelfibre, der svinder drastisk ind, når du rammer de 50 år - plus/minus.

De hurtige muskelfibre er blevet forsømt i mange år, særligt i kvindetræning, såsom klassisk aerobic og timelang cardiotræning, planke-challenges og cirkeltræning.
Hvor pauserne er kortere end selve arbejdsintervallet.
For mange gentagelser. Og for lav belastning.
Det får du ikke fat i de hurtige muskelfibre med.
Det gør dig ikke hverken stærkere eller mere velformet. 

Er du klar til at teste din egen hurtighed nu?
Det er en meget enkel test, og du får endda tid til at nyde den dejlige natur.
Du skal bruge et ur, som du kan tage tid med – eller en app, hvis det er det du er vant til at bruge – og til at holde øje med, hvor langt du bevæger dig indenfor den givne tid.
Snør så skoene og gå en tur ud i dit lokalområde i så rask tempo, som du kan gå i naturligt.
Når uret ringer efter 5 minutter, skal du notere dig, hvortil du kom.
Det er så dit startpunkt.
Næste gang du tager testen, kan du se, om du når længere.

God fornøjelse!