Den anden ungdomstest (af 3) - Du gætter aldrig, hvad du rent faktisk kan bruge din badevægt til!

Er du klar til den anden test i rækken af ungdomstests?

(Find den første her)

Der findes en række markører, som afslører din biologiske alder.

Som kan fortælle noget om, hvordan det står til lige nu med din grundstyrke, din vitalitet – og på den baggrund, hvorhvor godt din biologiske alder stemmer overens med din fødselsattest.

Og du kan teste din ungdommelighed hjemme på stuegulvet.

Den anden ungdomstest kræver en badevægt. 

Men IKKE, fordi din kropsvægt har noget med din levealder at gøre!

Testen handler om, hvor stærke dine hænder og dine underarme er. Eller med andre ord; hvor stærkt dit greb er - og ja, det er faktisk noget, du kan bruge din badevægt til at måle!

Din grebsstyrke er én af de vigtigste faktorer for, hvor godt og hvor længe du med sandsynlighed kommer til at leve. Din grebsstyrke afslører nemlig både din biologiske alder, og hvor meget overskud i livet du har (og har sandsynlighed for at have senere i livet!).

Hvor stærke er dine hænder?

Flere studier har også konkluderet, at vores grebsstyrke kan være en god markør for vores aldring. I Norge har forskere fx fundet ud af, at ældre menneskers grebsstyrke i deres 80’ere og 90’ere kan give et solidt fingerpeg om, hvorvidt de vil nå at fejre deres 100 års fødselsdag (Reuters Health).

Forskere ved University College i London har studeret ældres balanceevne, grebsstyrke og evne til at rejse sig fra en stol i forhold til risikoen for tidlig død.

Og ja, du gættede rigtigt – de deltagere i studiet, der klarede sig bedst i de tre discipliner, havde størst sandsynlighed for at sende invitationer ud til deres fødselsdag de næste mange år.

Forsøgspersonerne var primært over 60 år, men også hos yngre mennesker kan styrken af dit greb sige noget om dit helbred og din biologiske alder, siger forskerne.

Styrken i dine hænder, når du er mellem 45 og 68 år, kan nemlig være med til at forudsige, hvor begrænset du vil være i din bevægelighed mange år ud i fremtiden.

En god muskelstyrke, når du er midt i livet, kan tilsyneladende være med til at beskytte dig mod de funktionsnedsættelser, som ofte kommer med alderen (JAMA Network).

Så hvis du nogensinde har manglet motivation til at styrketræne, er den altså lige her!
Styrke får dig simpelthen styrket gennem livet, med mere livskvalitet, og færre skavanker.
(De 45-68-årige forsøgspersoner i studiet fra Hawaii var alle mænd, men en god grebsstyrke siger uanset køn meget om dit helbred og derfor om din forventede levealder - og ikke mindst livskvalitet op i årene).

Så er du klar?
Lad os finde ud af, hvordan det står til her og nu med dit greb.

Find en badevægt frem.

Ikke fordi du skal veje dig, men fordi du skal klemme om den.
I videoen nedenfor viser jeg dig, hvordan du skal gøre, men forklaringen får du også her.

Stil dig foran et spejl – så du kan aflæse resultatet på badevægten – og find et sted på vægten, hvor du kan holde med begge hænder (det skal være samme sted, hver gang du gentager testen).
Stil dig med begge fødder solidt plantet i gulvet, og hold overarmen tæt på kroppen, før albuen ud til siden, så vinklen er 90 grader.

Start med at teste styrken i din højre side ved at klemme alt, hvad du kan med din højre hånd.
Aflæs resultatet i spejlet.
Klem så alt, hvad du kan med venstre hånd, og aflæs resultatet.
Nu har du en baseline, som fortæller dig, hvordan det står til med din grebsstyrke.



Hvordan klarede du testen?

Generelt kan man sige, at hvis du som mand kom under 26 kilo og som kvinde under 16 kilo, så er din grebsstyrke lavere end forventet for din alder.
Altså, er der rum til at arbejde med øge din grebsstyrke, hvis du også vil øge dine chancer for et langt og aktivt liv. 

Men udover, at dit resultat kan sige noget om din biologiske alder, kan din grebsstyrke måske også sige noget om din risiko for at udvikle knogleskørhed.

Men Anna, det er da ikke noget, jeg skal bekymre mig om, før jeg bliver meeeeget ældre!?
Svaret er jo.
Knogleskørhed rammer ikke kun ældre kvinder. Og det er nu, du sparer knoglemasse op til din kropslige pension og alderdom.

Du kan have øget risiko for knogleskørhed af alle mulige andre årsager end alder:
- arvelighed
- lavt BMI
- tidlig overgangsalder
- rygning
- medicinforbrug
- nedsat fysisk aktivitet over en længere periode
(Sygeplejersken)

Håndledsbrud er ofte det første tegn på knogleskørhed.
Forekomsten af knogleskørhed hos kvinder, der får brud på deres håndled, er 34 procent.

Og især kvinder er i risikozonen for at få brud på håndled (og ryghvirvler og hofter) i takt med, at vi mister muskel- og knoglemasse med alderen.
Men det kan forebygges.

Løsningen er at løfte tungt.

Træne muskler, led og knogler med en passende belastning.
Altså hverken for meget – så du får skader – eller for lidt, så du ikke vinder styrke.

Med den rette styrketræning kan du forsinke, mindske eller helt bremse det naturlige tab af muskel- og knoglemasse, som alderen ellers fører med sig (og som stress og længerevarende perioder med fysisk inaktivitet accelererer).  

Du vil nemlig opleve, at der ikke skal særligt meget til for at øge styrken i dine hænder og underarme (og resten af din krop, for den sags skyld!).

Når du følger mine træningsprogrammer, så aktiverer det både dit nervesystem, dine led og dine muskler.

Så du får mere adgang til at udvikle styrke.

God fornøjelse med testen!

Læs og prøv den første ungdomstest her.