Vidste du dét om dit underliv?

75A6CED7-755F-4023-8282-335AB8B0D5AE

I dag vil jeg gerne tale om underlivet.

Og om noget, som rækker ud over de klassiske bækkenbundsøvelser.

Om vigtigheden af, at din hjerne har så god og præcis en repræsentation af dit underliv, som overhovedet muligt. 

Jeg kommer også til at fortælle dig noget om hele din krop, som vil give dig en større forståelse for samarbejdet mellem din hjerne og krop


Hvis du også gerne vil vide… 

  • Hvad en klitoris stimulator ved øret kan gøre for nakke/skulder/kæbespændinger?
  • Hvordan en vibrator kan bruges på arvæv og skabe større bevægelsesfrihed i fx arm og skulder efter en brystoperation?
  • Og hvordan lidt mere traditionelt brug af disse legetøj kan gøre en kæmpe forskel for mere smertefrihed, evne til at kunne tåle fysisk anstrengelse, bedre muskelaktivering og et bedre forhold til din krop og generelt mere nydelse og lyst til at bruge din krop, ved at styrke sansning (interoception) i underlivet


… kan du lynhurtigt hoppe over på min Instagram story, hvor jeg har lavet en lille undervisningsseance >>> 

 

Ellers læs videre for resume (og lidt mere uddybende viden og eksempler): 

Det vigtigste først.

Det handler om, hvor velrepræsenteret dit underliv er i din hjerne. 


Når vi bevæger / berører et bestemt område, så bliver dén del af hjernen, der tager sig af det specifikke område på kroppen, mere velbelyst. 

Når hjernen IKKE får tilstrækkeligt opmærksomhed via bevægelse og berøring af passende varighed, intensitet og hyppighed, bliver den del af hjernen, der repræsenterer den specifikke kropsdel, mere mørklagt - og mister gradvist forbindelsen og følingen med den.


Det gælder selvfølgelig hele kroppen:

Jo bedre fornemmelse og motorisk kontrol du har over hver eneste kvadratcentimeter i din krop, des mere samlet og detaljeret et kropsbillede har din hjerne over din krop.

Jo bedre sigtbarhed, des større tryghed vil der være i hele dit nervesystem. 

Lav sigtbarhed resulterer i stigende alarmberedskab (smerter, stivhed, føleforstyrrelser, ubehag, følelsesløshed) - først i selve det område, som man ikke har føling med... Og dernæst kan det udvide alarmberedskabet til et stigende større område, først på samme side af kroppen, så på modsatte side af kroppen, og i mest ekstreme tilfælde til hele kroppen. 

Det er selvforstærkende på den måde, at jo mere ondt / ubehag - eller blot mindre kontakt - man oplever, des mindre kan man overskue at bevæge eller berøre det givne område. Og så bliver afstanden mellem hjernen og denne kropsdel endnu mindre - og alarmberedskabet endnu højere. 

Det er vigtigt - og muligt - at få genoprettet forbindelsen.

Selv hvis du ikke oplever deciderede gener, så vil du opleve markant større nydelse og lyst til at bruge din krop, når forbindelsen mellem hjerne og krop bliver styrket! 

Hæng lige på, jeg fortæller, hvordan du gør, om lidt. 


Der kan være mange årsager til, at man har mistet føling med en bestemt del i sin krop, fx: 

  • skader / operationer med efterfølgende længere perioder af immobilisering
  • "blot" længere perioder af inaktivitet og manglende sanseinput
  • længerevarende perioder med stress eller smerter 
  • emotionelle traumer forbundet med den specifikke del af kroppen
  • anstrengt forhold til den del af kroppen (med følelser af fx skam, afsky, sorg)


Ift underliv specifikt kan det ske efter begivenheder som fx: 

  • fødsel, særligt hvis der har været komplikationer - eller ødelagt væv, der skulle sys / hele efterfølgende
  • ubehagelige gynækologiske undersøgelser 
  • ubehagelige oplevelser ifm samleje
  • overgreb
  • operationer / sygdom
  • eller "blot" lange perioder uden seksual aktivitet

Den emotionelle intensitet af oplevelsen har en ret stor betydning for graden af distancering eller "hjernens glemsomhed" ifm denne kropsdel.

Her taler vi ikke blot om en bevidst ulyst til at forholde sig til / mærke området, men også nervesystemets reaktioner som har et meget reelt fysisk udtryk, og som fungerer som forsvarsmekanisme for netop at undgå smerte / ubehag eller blot som svar på uforudsigelighed i en kropsdel, som man ikke kender særligt godt.

Det kan resultere i en vis grad af undgåelsesadfærd, som når man fx ikke vil have bestemt tøj på eller undgår at udføre bestemte bevægelser og/eller situationer med elementer af fysisk anstrengelse. 

Hvis man ikke kan mærke - eller holde ud at mærke - en specifik kropsdel, virker det jo endnu mere frygtindgydende at skulle lægge belastning på!


Mit vigtigste ærinde med denne mail (og indlægget i min story) er at fortælle dig, at det er muligt OG nødvendigt at genetablere forbindelsen mellem hjernen og de specifikke kropsområder, som du måske har mistet følingen med, eller som udløser ubehag, når du kommer i kontakt med dem.

Du er ikke i stykker.

Du mangler blot at få re-integreret den kropsdel i din hjernes samlede kropsbillede igen. 


Underlivet har en særlig betydning. 

Tydelige sanseinput fra underlivet har en kæmpe betydning for vores indre sansning — interoception. 

Lige som sanseinput fra mundhule, svælg, hals og bughule, samt øjne og ører/indre ører har. 

Veludviklet interoception sørger for, at bl.a. de her processer i kroppen bliver reguleret optimalt (og helt automatisk):

  • fordøjelse
  • vejrtrækning
  • appetit og tørst
  • blodtryk og puls
  • temperatur 
  • blodsukker 
  • følelser

Arbejdet med præcis indre sansning sørger også for, at du kan aktivere musklerne i mellemgulv, mave og bækkenbund på den mest hensigtsmæssige måde — og kan hjælpe med at lindre smerter og følelser af ubehag i bughule og underliv. 


Elementer af interoceptiv træning møder du i mange af mine programmer (bl.a. Express Opstrammer, især The Naked Edition, som du får gratis adgang til fra 1.-24. December ved forudbestilling af min nye bog): 

  • korte, målrettede og intensitet muskelsammentrækninger 
  • træning af øjne og vestibulært apparat (balanceorgan / indre ører) 
  • synke, gurgle, brumme øvelser samt tungetræning
  • diagragmastræk og powervejrtrækning som stimulerer bughulen ved kortvarigt øget intraabdominalt tryk 
  • knib-de-luxe bækkenbundsøvelser, som ikke blot lærer dig at knibe, men også holde igen


Men der er et vigtigt element i optimering af forbindelsen mellem hjerne og underliv, som jeg ikke lige kan vise dig øvelser til...

...men jeg kan fortælle dig, hvordan du selv kan gøre!


Første trin til at få genetableret og styrket din kontakt til - og forhold til - "de glemte" kropsområder, herunder underliv, er sansning og berøring

Når man skal arbejde med at genoprette sansning, skal man vide, at der findes forskellige receptorer som registrerer forskellige stimuli og intensiteten af disse stimuli: 

  • temperatur
  • tryk
  • berøring
  • friktion
  • vibration
  • kløe/smerte


Du vil opleve, at nogle stimuli kan føles rare, mens nogle kan føles ubehagelige. 

Nogle af de ubehagelige kan komme til at føles rare, når du justerer intensiteten af input (går fx fra fjerlet berøring til faste tryk eller omvendt). 

Din opgave er at forsøge dig frem og udforske nysgerrigt, hvilke former for sansning dit nervesystem responderer bedst på - og som du finder mest nydelse i.


Og jeg har fundet det perfekte sanse-kit af forskellige redskaber, leveringsdygtige i forskelige former for stimuli!

Nemlig JULEKALENDEREN fra Sinful - med hele 24 redskaber, du kan eksperimentere med, i december og året rundt. Med og uden partner. 

Sinful er Skandinaviens største online shop inden for sexlegetøj - sejeste firma bygget op af iværksætter Mathilde Mackowski med passionen om at inspirere folk til et bedre sexliv. 

I min Instagram story viser jeg i øvrigt, hvordan du kan bruge nogle af disse redskaber til at skabe akut lindring af nakke/skulder/kæbespændinger - og hvordan du kan bruge bl.a. en vibrator til arvævsbehandling (ja, det virker både på ar efter kejsersnit, efter brystoperation eller fx syning i mellemkødet ifm bristninger efter fødsel... hvor resultatet kan opleves som begrænsninger af din bevægelighed i nærliggende områder).  

Så du kan med god samvittighed fylde op i toilettasken eller førstehjælpskassen derhjemme fra denne julekalender: 


Sinful Classic Julekalender 2021 Produktbillede 11


PS. For et træningsprogram, som tager nøje højde for den viden, jeg har delt med dig i denne mail, som styrker forbindelsen mellem din hjerne og hele din krop, og som kun kræver 5 minutter af din tid dagligt, skynd dig at få fingrene i...

Min julekalender "Express Opstrammer - The Naked Edition", som du får gratis adgang til i hele december, ved forudbestilling af bogen Express Opstrammer. 

Jeg har forlænget tilbudet frem til 30. november kl. 24 (Black Week har resulterer i overophedet betalingsmodul hos QuickPay, så mange har haft udfordringer med at gennemføre deres betaling). 

"Naked", fordi du ikke behøver udstyr (fx kettlebell) til at udføre øvelserne i lige netop dette program. 


PPS. Hvis du allerede HAR bestilt bog og julekalender, så videresend endelig dette tilbud til en ven/kollega/familiemedlem, så I kan træne sammen hele december :) 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar