Hop med på forårsforvandling de næste 8 uger
De næste 8 uger vil jeg guide dig i en forvandlingsproces, der resulterer i større mental klarhed, mere energi, færre crashes i løbet af dagen, bedre mæthedsfornemmelse, højere stofskifte. Fedttabet og en markant strammere silhuet bliver en naturlig bivirkning af, at vi genopbygger din krop og støtter den i de vigtigste afgiftningsprocesser - så alle de miljøtoksiner og kemikalier der sidder i dine celler lige nu og forstyrrer kommunikationen kan komme ud uden at skade din krop yderligere.
Start i morgen, lørdag
Det viser sig, at der er større chance for, at en ny vane bliver en succes, hvis du starter på en lørdag (frem for den vante mandag). I dag kan du nå at købe ind, så du er klar til den kommende uge.
At minimere belastning på din krop er markant vigtigere, end kalorier ind vs. kalorier ud
Kropssammensætning afhænger af korrekt kommunikation mellem dine celler, samt en effektiv hormonel balance. Miljøtoksiner påvirker dette i en negativ retning, hvorfor det er nødvendigt at støtte din krop ekstra meget i kontinuerlig udrensning af toksinerne, alt imens du minimerer omfanget af de toksiner, du udsætter dig selv for. Det er markant vigtigere for din krop, end kalorier ind vs. kalorier ud.
UGE 1: Øg mængden af protein
I denne uge fokuserer vi på at stille nok aminosyrer til rådighed, så din krop kan blive bedre til fase 2 detox (du kan læse om leverafgiftningens to faser i denne artikel).
I følge Charles Poliquin, en anerkendt Canadisk styrkecoach, som står bag BioSignature, har man brug for mindst 30 gram protein om morgenen til bare at starte leverafgiftningen alene. Inden der overhovedet går noget til hjernen og musklerne. Så du kan godt forestille dig, at en frugtsmoothie eller havregrynene ikke skaber de optimale vilkår for hverken din kropssammensætning eller din hjernefunktion.
Har du fulgt mit 7 dages lynkursus i kropsforvandling, starter du formentlig allerede dagen med en omelet eller noget kød/fjerkræ med en håndfuld nødder (hvis ikke, kan du tilmelde dig i boksen til højre og få de 7 vigtigste skridt til din kropsforvandling direkte i din indbakke).
Ugens forvandling:
Den næste uge skal du fokusere på at spise min. 20-30 gram animalsk protein til hvert eneste måltid - det svarer fx. til 1 håndfuld af laks, carpaccio, kylling eller 2 håndfulde hytteost/skyr. Hvad med snacks? Hvis du får nok mad til dine hovedmåltider, er snacks faktisk overflødige. Så hvis du føler dig sulten, skal du sætte dig ned og spise et rigtigt måltid.
For en proteinrig søndagsmorgenmad, se opskriften på kokospandekager HER.
Del dine oplevelser med ugens forvandling her i kommentarfeltet under bloggen.
1 kommentar
Skriv en kommentar