Hvilket puslespil ligger på dit bord?
Da jeg var lille, elskede jeg at lægge puslespil. Følelsen af at lede efter liiiige det rette stykke og succesoplevelsen ved at se de forskellige dele falde i hak og passe sammen, så et fint resultat blev skabt, gjorde mig høj. Det gør den stadig. Blot er mine puslespil blevet lidt mere komplekse og omfattende med tiden. Men tilfredsstillelsen ved at lægge dem er desto større.
Ikke mit spil
For tre år siden opdagede jeg, at jeg havde gang i det forkerte puslespil. Brikkerne passede bare på ingen måde sammen. Det havde jeg dog først set for sent, hvilket resulterede i en sygemelding og en lang periode med at genopbygge min krop fra den overbelastning, jeg havde tilført den ved at prøve for hårdt på at sætte nogle brikker sammen, der bare ikke hørte til der. Alle puslebrikkerne røg op i luften og ned på jorden, og de sidste tre år har jeg leget detektiv for at finde de brikker, der var mine. Jeg gik en del omveje og var igennem en del trial and error processer undervejs. Jeg samlede de brikker op, som hørte til mit puslespil, og smed dem ud, som ikke passede ind. Piece by piece. Og der begyndte stille og roligt at tegne sig et billede af det liv, som styrker mig på alle fronter.
Oversete brikker
Der var kun et par brikker, der så ud til at mangle lige op til min fødsel - dem med mig som overskudsagtig mor, der har styr på det hele fra day 1 og fortsætter med sin forretning som jeg plejer - business as usual. Og jeg ventede med spænding på den der følelse af, at det hele var faldet i hak. Men da vi kom hjem med den lille mand, fandt jeg hurtigt ud af, at der var flere brikker, end jeg lige havde regnet med, og en masse af dem, jeg allerede har lagt, skulle omrokeres for at få plads til alt det nye, som jeg slet ikke havde set komme inden - jeg havde for eksempel ingen idé om, at der kunne gå så mange timer om dagen med bare amning!! Og mens jeg tidligere troede, jeg ville sidde og læse bøger om forandringsprocesser, mens jeg ammede - så fandt jeg hurtigt ud af, at jeg hellere ville sidde og kigge på det lille vidunder. Og når han sover, så havde jeg forestillet mig, at artikler, blogindlæg og kursusmateriale vil nærmest lave sig selv - men det tager åbenbart noget tid for min hjerne at omstille sig, for min kreative energi er rettet mod nærvær med min søn. Og jeg kan bare ikke splittet opmærksomhed!! Det bliver jeg på ingen måde styrket af - blot irriteret og ineffektiv.
Nye spilleregler
Så jeg er lige i gang med at tilpasse mit puslespil til at kunne rumme alle mellemregningerne, som jeg havde glemt. Og alle de svære bidder har jeg gemt lidt og i stedet tager the easy wins - som kræver så lidt af mig som muligt at få lagt på plads. Og jeg har accepteret, at de fleste dage er det ok, hvis kun én af brikkerne falder på plads. Og kommer der nye brikker til, så har jeg tiltro til, at der også er plads til dem. Selvom nogle af de andre brikker så må flytte sig eller blive lagt tilbage i æsken for en stund. Så længe jeg føler, at det samlede billede bliver mere og mere tydeligt hele tiden, så er det ok, at det ikke går i et tempo, som jeg ellers havde regnet med. Jeg behøver jo faktisk ikke at proppe alle brikkerne ind i puslespillet på én gang (skal dog lige minde mig selv om det hver dag).
Hvordan ser dit puslespil ud?
Har du fat i de brikker, som du ønsker, skal ligge der? Er der nogle brikker, der mangler? Er der nogle, der slet ikke er dine og skal ud af billedet? Er der nogle, der ligger det forkerte sted og forvrænger billedet? Eller ligger det halvfærdige billede på et bord og samler støv, mens du har lagt de løse brikker et sted, du ikke kan huske, hvor er?
Uanset hvordan dit puslespil ser ud lige nu - så vil jeg opfordre dig til at blive ved med at pusle med brikkerne, én efter én - så du hver eneste dag skaber en bid mere af det billede, du ønsker at se dig selv på. For den skabelsesproces giver styrke og overskud mentalt. Og det smitter utvivlsomt af på din krop.
0 kommentarer
Skriv en kommentar