Appetitregulering til dage med søvnunderskud
Natten til i går har jeg stort set ikke sovet. Fordi Valentin vågnede hele tiden - og det har ellers ikke været et problem før, og heller ikke i nat. Men jeg er selv udenom det. Jeg blev fristet af en kop stærk sort friskmalet og friskbrygget kaffe, som min kæreste er blevet en haj til at lave. Jeg nød den virkelig - men den var ikke en nat uden søvn værd.
Ud over at gå rundt som en zombie, så ryger min appetitregulering sig en tur hver gang jeg får for lidt søvn (det gør insulinfølsomheden i øvrigt også - ergo vil man lagre kulhydrater som fedt, frem for at bruge dem som energi). Min hjerne tror, der er hungersnød. Jeg har lyst til at spise HELE tiden. Snack, snack, snack. Ikke usunde ting som sådan - men sunde ting i meget store mængder. Kan for eksempel sagtens inhalere en stor pose mandler med rosiner uden at tænke mig om, eller 1/4 glas peanutbutter på skiver af æble.
Det fandt jeg en løsning på i går. Jeg brugte grøntsagsfibrene fra morgenjuicen til at bage brød af - stærkt inspireret af min skønne kollega Eva Torgersens madeksperimenter. Du kan læse hendes blog med super lækre, innovative og sunde opskrifter HER. Eva er i øvrigt også coach på Online Forvandlingsforløb.
Min redningskrans til "hungersnød"
Opskriften på mit (flad)brød fra i går:Med andre ord, er det en ren fiberbombe og næsten gratis at spise. Bortset fra, at man ikke kan spise særlig meget, fordi fibrene fylder hurtigt maven op.
- 1 meget stor skål grøntsagsfibre fra bladselleri, ingefær, squash, agurk og citron
- 1 stor håndfuld græskarkerner
- 4 spsk hørfrøkerner
- 2 spsk kokosfibre
- 1 tsk. glutenfrit bagepulver
- 3 æg
- 2-3 spsk. kokosolie
- spidskommen og havsalt i rigelige mængder
- alt mikses sammen og flades ud på en bageplade. Ca. 30 min. i ovnen. Smager fantastisk med smør på.
Prøv at lave sådan et brød (som er helt uden mel), så du altid har til de dage, hvor du bare ikke kan lade være med at spise. Om det er lige op til menstruation, op til en deadline, under stress, efter for lidt søvn - det redder dit blodsukker, din fordøjelse og dit humør.
7 kommentarer
Skriv en kommentar