Hvor er standby knappen?... (all woman show)
Jeg ville ønske, jeg med stolthed i stemmen kunne sige, at jeg har fundet en løsning til den moderne kvindes udfordring om elegant og stilfuldt navigere mellem alle de domæner, jeg er en del af. Være "on top of it" både i relationer med mine forældre, mine søskende, min kæreste, min søn, mine veninder, mine klienter, mine rådgivere, mine samarbejdspartnere, mine naboer, min netværksgruppe 1 og netværksgruppe 2, mine mentorer, mine inspiratorer og læringskilder, mig selv som arbejdsgiver, mig selv som ansat, mig selv som... mig. Indtil videre er den eneste mulige løsning for at kunne passe alle de relationer, jeg er en del af, med overskud vel at mærke, er at klone mig selv. Eller få en personlighedsspaltning.
Flere relationer - flere muligheder - flere krav
Altså. Jeg elsker at socialisere og være i kontakt med andre mennesker, lære noget fra dem og selv at tilføre værdi. Men lige for tiden, takket være de digitale fremskridt, så vokser antal af relationer, som jeg dagligt skal forholde mig til, med en hastighed, jeg overhovedet slet ikke kan følge med i og bliver rundtosset af. Jo flere relationer, des flere muligheder, des flere spørgsmål at skulle tage stilling til, des flere krav at leve op til. På den halve tid - fordi man jo kan være "på" både på Facebook, på LinkedIn, på mail, på tlf., på sms og ja, også fysisk (thank God, jeg ikke har fundet ud af, hvad fidusen ved Twitter er, endnu!).
Ihhh jeg vil så gerne...
Jeg vil så gerne pleje alle mine forbindelser og svare på alle de henvendelser, der tikker ind. Og ikke bare med et 2 linjers kort for hovedet svar, som jeg ellers har fået at vide af effektiviseringseksperter ("svar på en mail med max. 5 linjer")
Jeg elsker jo dét, jeg laver, og jeg elsker at snakke med folk - personligt! Jeg vil ikke opleves som én, der er uhøflig, afvisende og fuld af mig selv.
Jeg vil gerne være 100% nærværende, rummende, forstående, bidragende, omsorgsfuld og lærende i hver eneste af de sammenhænge, jeg indgår i.
Jeg vil også gerne levere en dybdegående, skudsikker, interessant indsats i alle de projekter, som jeg har startet op, eller som stadig florerer i mit hoved og gerne vil sættes i værk.
Lidt for ambitiøst, når jeg samtidigt har en dreng på 5 måneder, og der er alvorlig sygdom hos en af mine nærmeste familiemedlemmer? Det tror jeg vist nok.
Min coping strategi
Jeg kan da godt se og mærke på kroppen, at "all woman" cirkusset ikke kan holdes kørende. I skrivende stund undrer jeg mig over, at jeg stadig kan huske mit eget navn - så mange roller skifter jeg imellem til dagligt, at det føles som om jeg løber marathon hver eneste dag (Og jeg er personligt hverken til løb eller til marathon. Jeg er til styrke, spurt og power. Jeg træner ALDRIG til udmattelse. Jeg holder nøje afmålte pauser i min træning og planlægger lette træningspas for at fremme restitution).
Derfor har jeg for bæredygtighedens skyld reduceret min træning til max 1o minutter, 3 gange om ugen - med max. 2 velkendte øvelser (ja, jeg får stadig fremgang ved den lille mængde træning. Faktisk, hvis jeg trænede mere, ville jeg hæmme både min fysiske og mentale performance).
Og selvom jeg ellers elsker køkkeneksperimenter, laver jeg nu kun 5-minute-meals, som er knap så spændende, men giver mig stabil energi.
Jeg går efter at minimere antal af input og begrænse den tid, hvori jeg skal være fokuseret.
Jeg stræber målrettet efter at fylde 80% af min dag med aktiviteter, som styrker mig, som giver allermest mening, som bringer mig i flow. Hvis jeg har den mindste modstand på dét, så gør jeg det ikke. Det er ikke det rette tidspunkt at komme ud af den grønne zone - hverken fysisk eller mentalt!
Tilbage til den røde tråd
Og imens jeg nu trykker på standby knappen og finder tilbage til mine kernestyrker, samt får støvet min røde tråd af - dén, som plejer at hjælpe mig med at navigere trygt igennem alle mine idéer, projekter og relationer, samt prioritere dem korrekt... så har jeg overvejet at sætte tempoet ned ved at anskaffe mig en brevdue som min eneste kommunikationskanal!
Hvad med dig?
Hvad er din coping strategi til perioder, hvor det føles, som om "fast forward" knappen har sat sig fast, og der samtidigt er lidt for mange tangenter at spille på?
P.S. Dine svar og henvendelser er stadig meget meget velkomne! Virkelig. Selvom du i denne måned kan forvente noget længere svartid, end normalt, med mindre du allerede er i gang med et forløb hos mig.
7 kommentarer
Skriv en kommentar