Hvor er standby knappen?... (all woman show)

all-woman-show

Jeg ville ønske, jeg med stolthed i stemmen kunne sige, at jeg har fundet en løsning til den moderne kvindes udfordring om elegant og stilfuldt navigere mellem alle de domæner, jeg er en del af. Være "on top of it" både i relationer med mine forældre, mine søskende, min kæreste, min søn, mine veninder, mine klienter, mine rådgivere, mine samarbejdspartnere, mine naboer, min netværksgruppe 1 og netværksgruppe 2, mine mentorer, mine inspiratorer og læringskilder, mig selv som arbejdsgiver, mig selv som ansat, mig selv som... mig. Indtil videre er den eneste mulige løsning for at kunne passe alle de relationer, jeg er en del af, med overskud vel at mærke, er at klone mig selv. Eller få en personlighedsspaltning.

 

Flere relationer - flere muligheder - flere krav

Altså. Jeg elsker at socialisere og være i kontakt med andre mennesker, lære noget fra dem og selv at tilføre værdi. Men lige for tiden, takket være de digitale fremskridt, så vokser antal af relationer, som jeg dagligt skal forholde mig til, med en hastighed, jeg overhovedet slet ikke kan følge med i og bliver rundtosset af. Jo flere relationer, des flere muligheder, des flere spørgsmål at skulle tage stilling til, des flere krav at leve op til. På den halve tid - fordi man jo kan være "på" både på Facebook, på LinkedIn, på mail, på tlf., på sms og ja, også fysisk (thank God, jeg ikke har fundet ud af, hvad fidusen ved Twitter er, endnu!).

 

Ihhh jeg vil så gerne...

Jeg vil så gerne pleje alle mine forbindelser og svare på alle de henvendelser, der tikker ind. Og ikke bare med et 2 linjers kort for hovedet svar, som jeg ellers har fået at vide af effektiviseringseksperter ("svar på en mail med max. 5 linjer")

Jeg elsker jo dét, jeg laver, og jeg elsker at snakke med folk - personligt! Jeg vil ikke opleves som én, der er uhøflig, afvisende og fuld af mig selv.

Jeg vil gerne være 100% nærværende, rummende, forstående, bidragende, omsorgsfuld og lærende i hver eneste af de sammenhænge, jeg indgår i.

Jeg vil også gerne levere en dybdegående, skudsikker, interessant indsats i alle de projekter, som jeg har startet op, eller som stadig florerer i mit hoved og gerne vil sættes i værk.

Lidt for ambitiøst, når jeg samtidigt har en dreng på 5 måneder, og der er alvorlig sygdom hos en af mine nærmeste familiemedlemmer? Det tror jeg vist nok.

 

Min coping strategi

Jeg kan da godt se og mærke på kroppen, at "all woman" cirkusset ikke kan holdes kørende. I skrivende stund undrer jeg mig over, at jeg stadig kan huske mit eget navn - så mange roller skifter jeg imellem til dagligt, at det føles som om jeg løber marathon hver eneste dag (Og jeg er personligt hverken til løb eller til marathon. Jeg er til styrke, spurt og power. Jeg træner ALDRIG til udmattelse. Jeg holder nøje afmålte pauser i min træning og planlægger lette træningspas for at fremme restitution).

Derfor har jeg for bæredygtighedens skyld reduceret min træning til max 1o minutter, 3 gange om ugen - med max. 2 velkendte øvelser (ja, jeg får stadig fremgang ved den lille mængde træning. Faktisk, hvis jeg trænede mere, ville jeg hæmme både min fysiske og mentale performance).

Og selvom jeg ellers elsker køkkeneksperimenter, laver jeg nu kun 5-minute-meals, som er knap så spændende, men giver mig stabil energi.

Jeg går efter at minimere antal af input og begrænse den tid, hvori jeg skal være fokuseret.

Jeg stræber målrettet efter at fylde 80% af min dag med aktiviteter, som styrker mig, som giver allermest mening, som bringer mig i flow. Hvis jeg har den mindste modstand på dét, så gør jeg det ikke. Det er ikke det rette tidspunkt at komme ud af den grønne zone - hverken fysisk eller mentalt!

 
Tilbage til den røde tråd

Og imens jeg nu trykker på standby knappen og finder tilbage til mine kernestyrker, samt får støvet min røde tråd af - dén, som plejer at hjælpe mig med at navigere trygt igennem alle mine idéer, projekter og relationer, samt prioritere dem korrekt... så har jeg overvejet at sætte tempoet ned ved at anskaffe mig en brevdue som min eneste kommunikationskanal!

 

Hvad med dig?

Hvad er din coping strategi til perioder, hvor det føles, som om "fast forward" knappen har sat sig fast, og der samtidigt er lidt for mange tangenter at spille på?

 

P.S. Dine svar og henvendelser er stadig meget meget velkomne! Virkelig. Selvom du i denne måned kan forvente noget længere svartid, end normalt, med mindre du allerede er i gang med et forløb hos mig.

.

FÅ 3 ØVELSER TIL AT VÆKKE DIN KROP

Smugtræning som tænder for hjerne/muskel kontakten og får dig til at opdage muskler, du ikke vidste du havde! Med særligt fokus på mave, balder og bækkenbund 

Skærmbillede 2018-11-05 kl. 15.20.59.png. 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET
og få link til de 3 øvelser direkte i din indbakke.

 


7 kommentarer

Rikke
 

Hej Anna. Jeg er tilmeldt dit lynkursus i kropsforvandling og har modtaget lektion 4 i dag, om hvad der er godt at indtage efter træning. Du beskriver at det er godt at tage fx 1 scoop proteinpulver med en ½ banan, nogle dadler el letoptagelig kulhydrat.. Jeg bliver lidt forvirret, når jeg læser det - for da jeg så "Godmorgen Danmark" med Jacob Søndergaard her til morgen, sagde han at mennesker der ikke træner på højt plan som atleter, skal ikke spise letoptagelige kulhydrater efter træning, men bare udelukkende holde sig til protein, som fx proteinpulver, hvis man gerne ville af med fedtet på maven - men du skriver at, man skal spise letoptagelige kulhydrater, for at få noget ud af sin træning.. Er det mig der misforstår? Hvis man spiser frokost efter træning - kan det så fx være noget kød og grove grønsager? Hilsen Rikke.
Læs mere
Læs mindre
Mette
 

Smukt indlæg, Anna! Hvad bruger du som stabiliserende 5 min-meals? Smoothies? Kærlige hilsner til dig og dine, Mette
Læs mere
Læs mindre
Knud Larsen
 

Kære Anna Supergod artikel, Anna. Mit svar til dig er enkelt. Lav en analyse af det altsammen. Udvælg de tre vigtigste projekter. Drop resten. Arbejd med de tre. Analyser igen og find det projekt du brænder for og drop de to andre. Nu har du så en søn, en kæreste, venner og familie og et projekt. Du brænder lige meget for alle , muligvis mest din søn:), og det vil gi dig succes på alle områder. Derefter kan du så igen skrue op for træningen og madlavningen, hvilket igen vil gi mere succes og kærlighed. Og da vil du føle dig tæt på fuldendt. Men også kun tæt på. Og du vil så søge efter det der mangler og så kører alt det gamle igen. Og hvad gør du så kære Anna? Kærlig hilsen Knud
Læs mere
Læs mindre
Pauletta
 

Kære Anna, Det føltes fantastisk at læse din artikel, for det er præcis de tanker jeg tit gå med. Man kan jo bruge en hel dag foran computeren bare for at holde sig ajour med sit sociale netværk. Udover det er jobs i dag blevet meget mere fleksible og på mange måder er det jo fedt, men man skal også lige pludselig står til rådighed for jobbet 24 timer i døgnet. Med en iphone er man jo konstant på nettet, så man kan hele tiden tjekke om der er kommet mails eller lign. og lige hurtig svare. Så de fleste er nærmest på arbejdet fra det øjelbik de står op til det øjeblik de sover... Det er som om nogle mennesker har et bedre forhold til deres iphone end til deres partner og familie... Alle har selvfølgelig et valg, man behøver jo ikke at gøre som alle andre gør, men det har vi mennesker jo alligevel lidt tendens til, hvis ikke vi er opmærksome på det. Kan vi ikke en gang i mellem slukker alt i en weekend eller ferie? Personligt, slukker jeg wifi og mobiltelefoner om natten og når jeg ikke bruge dem. Ja folk driller mig lidt en gang i mellem, at jeg er svært at få fat i... Når jeg er på ferie undgår jeg helst min computer og indtil videre har jeg ikke anskaffet mig en iphone... @ Rikke: i helseverden vil der altid være påstander som modsiger hinanden... Jeg synes bare, at man skal prøve sig frem og fornemme hvad der bedst passer til dig. Så følg Anna's tips i en periode og så kan du jo prøve dig frem med andre ting. Du vil lynhurtigt mærke om noget andet var bedre eller dårligere.
Læs mere
Læs mindre
Helen
 

Jeg blir litt glad av å lese at det er noen som har det sånn som jeg. Og jeg tror vi føler det sånn som mest når vi har små barn som krever mye av vår oppmersommhet (jeg har 2 barn en på 2,5 år og ei på 3 måneder). Lykke til til oss begge med å finne en god balanse! :)
Læs mere
Læs mindre
ulla pii knudsen
 

åhhh, søde anna. jeg har det på præcis samme måde, og jeg gør på præcis samme måde mht træning og mad, for at klare mig helskinnet igennem. derudover stiller jeg mig selv spørgsmålet: hvad er det mindste jeg kunne gøre, for at få det lidt bedre nu? det er så effektivt. idag har det indtil videre været en dejlig gåtur i stilhed, en snak med en veninde og strækøvelser. og nu skal jeg se at hoppe af facebook, inden det også bliver for meget. kram til dig fra ulla
Læs mere
Læs mindre
Hanne Klintøe
 

Jeg oplever ofte, jeg får beskeder via alverdens kanaler - lige når jeg har mest brug for dem. Denne uge oplevede jeg en seriøs overload af mails og opkald og røde deadlines, og jo flere, jeg oplevede, jo mindre følte jeg, jeg kunne handle på dem. Jeg havde, ligesom du, et par grumme nyheder at deale med i baglandet, og det hakkede lidt i handlekraften. Torsdag morgen faldt så tidl. US præsident Eisenhowers citat om, hvad der er vigtigt, som et trylleslag i min twitterstrøm: "What is important is seldom urgent, and what is urgent is seldom important." Hvad Knud siger er så inderligt rigtigt - og faktisk den eneste løsning på det problem, du opstiller. Prioritér. Og prioritér hårdt. Muligheder er kun muligheder. Bare fordi vi har dem, betyder det ikke altid, vi skal handle på dem. Bare fordi vi *kan* tage til månen, betyder det ikke, vi alle sammen skal (lytter du, Branson?). Og bare fordi du har 117 gode netværksmuligheder, betyder det ikke, du skal rykke på dem alle sammen.
Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar