Har du tid til at fedte rundt?

IMG_0751-2

Det har jeg ikke. Hvis jeg finder 10-20 min. til at træne *uafbrudt*, så er jeg i 7. himmel.

Og jeg (gen)opdagede i dag igen, hvor vigtigt det er, HVAD jeg laver i de 10-20 minutter, som jeg har til rådighed. 

Jeg er begyndt på et nyt cyklus af VO2 max protokollen i kettlebell snatches. Og når jeg nu i sommers har gennemført de 80 runder à 15 sek. på og 15 sek. af - med 7 gentagelser pr. 15 sek. med 12 kg kettlebell... Jamen så blev det tid til, at jeg skal arbejde mig op til de 80 sæt (over nogle uger, naturligvis, med de naturlige up and downs, der er i sådan et træningscyklus) med den samme kugle - 12 kg - men *gisp* med 8 gentagelser pr. 15 sek. Det betyder, at tempoet bliver højere. Intensiteten bliver højere.

Lad mig sige det sådan - i dag blev jeg netop mindet om, at når mit kompakte program stiller så store krav til mig, så har jeg ikke råd til at stå og fedte rundt med den kugle. Ellers når jeg ikke de 8 gentagelser pr. 15 sekunder. Og får derfor ikke den rette træningseffekt. Banen på kuglen skal sidde lige i skabet. Der skal være fokus på smæk fra balderne HVER. ENESTE. GANG. (Hvordan gør man det? Det har jeg skrevet om HER.)

Jeg ved godt, at nogle træner med det formål at kunne lave så mange gentagelser med sin kettlebell som muligt, og det er en helt anden snak. Jeg går op i at få presset mest muligt arbejde i kortest mulig tid. Så meget arbejde, at jeg ikke KAN fortsætte, når mit stopur ringer. Fordi selvom jeg stiller høje krav til resultaterne af min træning, så har jeg altså ikke tid til at fedte rundt.

Dagens træning har altså stået på 22 runder à 15:15 med 8 gentagelser KB snatch med 12 kg (11 minutter). Der er smæk på på vej nedad, skal der lige siges. Og det stiller virkelig store krav til balderne - ja, og til resten af kroppen - at kunne bremse og vende den bevægelse. Hvilket i sidste ende giver en skyhøj efterforbrænding. Og mens man er i gang - ja, så forbrænder man 22 kcal. pr. minut.

.

FÅ 3 ØVELSER TIL AT VÆKKE DIN KROP

Smugtræning som tænder for hjerne/muskel kontakten og får dig til at opdage muskler, du ikke vidste du havde! Med særligt fokus på mave, balder og bækkenbund 

Skærmbillede 2018-11-05 kl. 15.20.59.png. 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET
og få link til de 3 øvelser direkte i din indbakke.

 


1 kommentar

Forbrænd 1200 kcal i timen med en kettlebell
 

[...] har tidligere skrevet om, hvordan du få maksimalt udbytte af din kugle her, her og her. Du kan læse om en af nøglerne bag succesfuld programmering [...]
Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar