Jeg kører ikke over for gult. Det gør Nadia heller ikke.
Forårets første 1200-hold er afsluttet (vi mangler kun afsluttende 1:1 samtaler og svar på DHEA/cortisol test). Og det andet hold lakker også mod enden. Og sikke en intens oplevelse det har været - for bølgerne har stået højt i perioder. Både fordi jeg holdt meget igen med at vende nogle af damernes trænings- og madrutiner på hovedet i starten af forløbet, og fordi nogle af dem har fået en ordentlig skideballe af mig for at træde vande i for lang tid.
Ingen kost- og træningsplaner her
For min erfaring - som jeg holdt fast i under hele forløbet, uanset hvor meget der blev trukket i den ene eller den anden retning - er, at det aldrig lykkes at forvandle sin krop på sigt, når man "bare" får udstukket en kost- og træningsplan, man skal følge. Uanset, hvor dybdeliggende en screening og testning der ligger bag - så ville det stadig være mit bedste bud, på hvad der virker for din krop og ikke mindst - i din hverdag. Og selvom det ville være et ret kvalificeret bud, så ville der altid ske en tilpasning af planen hen ad vejen, alt efter hvordan din krop og din hjerne reagerer på de nye tiltag. Og det er svært at tilpasse, når man har ændret alt på én gang og ikke har en idé om, hvad der har virket på hvad. Og det er svært at holde fast i dét, som man har ændret på én gang.
(I nogle tilfælde ER det dog nødvendigt at ændre alt på én gang - for hvis man sidder meget godt fast i grøften, skal der tilsvarende også bruges flere kræfter på at få én fri. Jeg vil dog helst holde mig til fremgangsmåden, som hedder, at vi går efter at finde "the path of least resistance" og ændrer så lidt som muligt ad gangen. Hvorfor gøre mere, end nødvendigt, for at få resultater??)
Individualisering kommer efter overholdelse
Pointen er, at individualisering af kost og træning er en interaktiv proces, som hver deltager er nødt til at bidrage aktivt til - give mig sin feedback og gøre sig sine egne erfaringer med, hvilke strategier virker bedst på hvilke tidspunkter. Så jeg arbejder med skabeloner frem for programmer. Og individualisering starter først, når man er god til at overholde de fundamentale ting - træne basisprogrammet regelmæssigt, gå i seng til tiden - regelmæssigt, drikke nok vand hver dag - regelmæssigt, spise sine proteiner og sine grøntsager - i rigelige mængder... ja, regelmæssigt! Men sjovt nok, kan det netop være de helt basic tiltag, der er allermest modstand på.
Og jeg er ikke typen, der kører over for gult. For man kunne godt fristes til at speede op og sige "tag dig nu sammen og gør det jeg siger!" (og dét har jeg så sandelig også gjort, men kun når der var virkeligt brug for det - for når der er grønt, skal man da for f... køre! (Også forstået på den måde, at netop fordi jeg kun beder om én ændring ad gangen og "kun" 1 times træning om ugen (!), så er det mindste man kan gøre er... ja - gøre det!")
Men i de fleste tilfælde er jeg mere tilbøjelig til at sige - "nej, vi skal ikke gå videre til at snakke om særlige øvelser for dine arme, når du ikke formår at få lavet dine swings regelmæssigt" og "det er fuldstændig ligegyldigt med alle de fancy kosttilskud, når du endnu ikke har fået for vane at drikke nok vand dagligt".
Hvor meget sker der så på 12 uger?
Betyder det så, at mange af ugerne på 1200-holdet kommer til at gå med at bearbejde modstand og oparbejde tiltro til projektet hos nogle af deltagerne, før de er klar på at gøre alvor af mine kost- og træningsanbefalinger? JA (kig bare ind hos Nadia, som går på 1200-hold 2 lige nu og læs, hvordan hun har klaret sin modstand her og her). Betyder det så også, at de synlige resultater er helt vildt tydelige hos nogle, mens der er sket utrolig lidt hos andre? JA.
Og jeg må ærligt inddrømme, at jeg faktisk er ret ligeglad, om jeg kan stå og sige "Se, hvor meget fedt mine deltagere har tabt på kun 12 uger!" når forløbet er omme. Men jeg er ikke ligeglad med, om mine damer holder fast i de vaner og strategier, som de har lært - og implementeret - undervejs i forløbet, når de 12 uger er omme. Fordi jeg VED, at så længe de fortsætter med dét og samtidigt benytter sig af måder at justere strategierne på, som vi har arbejdet med hele vejen, til når hverdagen rammer - så har de en helt ny krop om 6-12 måneder. En krop, som er bygget på et solidt fundament og som ikke sådan lige forsvinder bag fedt-gardinet igen, når bikinien er lagt på hylden. En krop, som ikke er afhængig af en udefrakommendes træners pisk, for at komme ud af sofaen. En krop, som elsker at træne regelmæssigt og bliver bedre til det hver eneste gang. En krop, som ikke er bange for at spise sig mæt i ordentlig mad af ordentlig kvalitet, og som har fået for vane at spise det rigtige på de rigtige tidspunkter uden at føle afsavn.
Jeg kan 100% garantere, at du og din krop flytter dig de allersværeste skridt på de 12 uger, som 1200-holdet varer. Flytter sig langt - så langt, at tilbagefald helt til start ikke er en mulighed. Hvortil? Det afhænger fuldstændig af dit udgangspunkt, hvor meget overskud du har til at lægge i forandringsprocessen, og hvilket tempo du har lyst til at køre i. Nogle gange vil jeg sætte bremserne i, og nogle gange vil jeg skubbe til dig. Men flytte dig - det kommer du til, uanset hvor langt ude i grøften din krop er.
Du kan læse om Nadias afgørende skridt på 1200-holdet lige her og her. Hun har taget det i lige netop det rette tempo og danset rundt om sin allerværste modstand.
0 kommentarer
Skriv en kommentar