Honey, you're not that special!

Matrix

“Hvad siger du???? Dig, der er ekspert i super skræddersyede løsninger?!?!”

Forstå mig ret. Du har helt sikkert dine egne genetiske biokemiske særheder, individuelle måder at være på, et helt unikt verdensbillede og en helt særlig hverdag.

Og min spidskomptence er netop evnen til at skræddersy mine klienters trænings- og ernæringsstrategier til den mindste detalje - så det hænger sammen med deres hverdag, samtidigt med at de opnår resultater.

Men store dele af min filosofi er bygget op på forståelsen om neuromatrix:

Neuromatrix er en slags sort boks, hvor programmerne til al slags software i din krop findes.

Teknisk set er neuromatrix kombinationen af din hjerne, resten af dit nervesystem, dit immunforsvar, dit bevægeapparat og dine hormonelle systemer.

Din neuromatrix/sorte boks er helt unik, da den rummer summen af alle de koblinger og oplevelser, som din hjerne og krop nogensinde har lavet på kryds og tværs af dine bevægelser, tanker, mad du har spist, situationer du har været ude for (og meget mere)

Det er i denne “boks” din hjerne og resten af kroppen (i én stor pærevælling) fortolker, hvordan de forskellige input fra dine tanker, sanser, immunforsvar og hormonelle styresystemer i kroppen bliver fortolket.

Dvs. hvordan netop din krop reagerer på hvad du spiser, hvad du træner, hvad du tænker, og hvad din hverdag byder dig på.

Dette er din såkaldte neurosignatur, og den er sjældent særlig rationel.

Kort fortalt, så betyder det, at alt kan have indflydelse på alt... og det er din hjernes og krops fortolkning af, om det du gør er godt eller skidt for dig, der er afgørende.

Nørdet model coming up...

Courtesy of Dr. Eric Cobb, founder of Z-Health Performance

 

“Øhhhh, hvad?!”

Sagt på en anden måde, så kan du glemme alt om lineære forklaringer, og fx om at hvis du træner mere/spiser mindre og forbrænder x antal kalorier, så resulterer det i så og så mange gram fedt tabt. Det er der faktisk ingen, der ved.

Når du ændrer én ting i din krop, så ændrer du hele din neuromatrix, og det sætter en hel kaskade af reaktioner igennem din krop, ikke blot én enkel.

 

Din unikke sorte boks afgør succesen af din strategi

Nogle gange, når din krop har været bombarderet af alt for mange uhensigtsmæssige input for længe, opstår der forvirring i den sorte boks. Der går lidt virus i den. For at være på den sikre fortolker den alt, hvad der må ske af ændringer, som værende farligt for dig.

Det kommer oftest til udtryk som “jeg gør tilsyneladende alt det rigtige, men intet virker” og “min krop vil ikke, som jeg vil”.

Og i virkeligheden har du ingen chance for at vide, hvad der er gået galt undervejs, og hvordan du fikser det - for der er alt for meget støj på linjen og alt for mange ubekendte faktorer (alt påvirker alt, remember?)

Hvad gør du så????

 

Velkommen til “one size fits all”.

“Det mener du ikke!!!! Tror du seriøst, at jeg har brug for samme plan, som Annette eller Line?”

Nej. Det tror jeg bestemt ikke. Du er, som sagt, virkelig helt unik.

Jeg vil nu gerne starte dig op med en “one size fits all” strategi alligevel.

Hvorfor?

Fordi det er simpelt. Og virkelig nemt at gå i gang med og følge.

En “one size fits all” plan kan du bruge til at skabe momentum og komme i gang - i den rigtige retning. Og undervejs vil du tids nok finde ud af, hvad der virker for dig, og hvad der skal justeres.

Det er dét, jeg er så god til. Tolke resultater og vide lige præcis, hvilke småjusteringer med maksimal effekt, der så vil være passende at iværksætte.

 

Fjern støj først!

Når din neuromatrix er overvældet - så vil intet virke efter hensigt. Da vil selv de mest avancerede individualiserede strategier være ren spild af tid.

Men når du fjerner støj først og skaber de grundlæggende rammer, så vil kroppen have de mest optimale betingelser for at kunne fungere.

Først dér (hvis du stadig ikke er helt i mål) vil det være relevant at lege detektiv og kigge efter dine unikke problemstillinger og mulige løsninger.

Så jo mindre samarbejdsvillig din krop er, og jo sværere det er for dig at tabe fedt og skabe form på kroppen, des større fokus bør du have på at dekomplicere dine strategier.

"Cut away the unessential", som minimalistiske effektivitetsguru Leo Babuata siger det.

Des mere basic strategier har du brug for til at starte med.

 

"Er det lige meget, hvilken “one size fits all” plan jeg skal gå i gang med?"

Nej. Jeg har, på baggrund af 1000+ timers klienterfaring, naturligvis mit bud på en plan, der virker mest effektivt på de fleste (uanset hvilke unikke problematikker du måtte have) - fordi denne plan har en domino-effekt (én enkel justering fører til mange ændringer indefra og ud).

Proteinmålet, som jeg skrev om i sidste uges nyhedsbrev, er et eksempel på sådan en domino-effekt.

 


Gør, som de 4 deltagere gør det i Bodyschool

  • Introducer én ændring ad gangen - både for at finde ud af, hvordan netop dit nervesystem vil reagere, og for ikke at øge kompleksiteten i din neuromatrix.
  • Fokuser på dine handlinger og din compliance procent (dem kan du styre) og track dine resultater (dem kan du måle og bruge som feedback). Den sorte boks ind i mellem - hvordan din hjerne og krop fortolker de ændringer du introducerer - kan du ikke styre, men forståelsen for, at en kropsforvandling er en multidimensionel oplevelse, vil hjælpe dig på din forvandlingsrejse - så du nemmere har det ved at bevæbne dig med tålmodighed og respekt for kroppens kompleksitet.
  • Læs mere om principperne for uge 2 hos MetroXpress her.

I slutningen af uge 2 i Bodyschool - Ommøbler din krop på 12 uger ville deltagerne rigtig gerne have nye retningslinjer inden for kost og deres egne vitamin/mineral protokoller. Det fik de ikke.

Vi introducerer nemlig først nye vaner, når compliance procenten er på 90% på vanerne fra uge 1 og 2!

Compliance skemaet og materialet om brug af det er klar til download til de trofaste læsere i dagens hyhedsbrev (er du ikke på listen, skriv dig op øverst til højre).

 


 

Følg med i ernæringsdelen af Bodyschool på Umahros blog...

...og tjek træningsdelen ud hos Jacob Søndergaard.

.

FÅ 3 ØVELSER TIL AT VÆKKE DIN KROP

Smugtræning som tænder for hjerne/muskel kontakten og får dig til at opdage muskler, du ikke vidste du havde! Med særligt fokus på mave, balder og bækkenbund 

Skærmbillede 2018-11-05 kl. 15.20.59.png. 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET
og få link til de 3 øvelser direkte i din indbakke.

 


0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar