Nyt magasin om funktionel træning på gaden: "Magasinet Træn"
”Vi træner jo ikke otte timer om ugen. Det er der ingen af os, der har tid til. Vi kan ikke sætte andre til at gennemføre, hvad vi ikke selv kan nå,” lyder det fra Jacob.
Siden han blev far, har han kun trænet 20 effektive minutter ad gangen – 3-4 gange om ugen.
”Der er mange træningsprogrammer, der er umulige at gennemgå for almindelige mennesker med et almindeligt arbejde. Det, man sætter andre til at lave, må man også selv kunne stå inde for,” siger Jacob, der især er personlig træner for forretningsfolk. Han bakkes op af sin kæreste.
”Hvis man ikke kan følge en plan, er det fordi, den ikke er rigtig for én. Man skal kunne holde fast i den, og det skal også være sjovt,” lyder det fra Anna, som også selv har måttet nedjustere sin træning siden de unge år i ’abeburet’.
”Jeg træner utrolig lidt lige nu, for ellers kan jeg ikke restituere. Da vi fik Valentin, måtte jeg skrue gevaldigt ned for træningen; men samtidig havde jeg også brug for det for at kunne holde hjernen klar", forklarer Anna.
Det er et uddrag fra det nyeste træningsmagasin "Træn", hvor Jacob Søndergaard og jeg fortæller på hele 11 sider om vores eget liv&træning og deler ud af de mest effektive strategier, som vi bruger med vores klienter.
Her får du også Jacobs populære program "Sixpack på 6 uger".
PS. Kun mine balder klarede forsiden - men du kan møde mig face to face inde i bladet!
0 kommentarer
Skriv en kommentar