Når man ikke kan holde op med at spise...
At gå i skabene for 17. gang for at se, om ikke der er noget mere man kan spise...
Selvom der kun er gået 5 minutter, siden en peanutbutter mad blev sat til livs... Og 15 minutter, siden en pose nødder og en halv plade chokolade på mystisk vis forsvandt...
Selvom maven er så fyldt, at bukserne måtte knappes op...
Selvom der burde arbejdes i stedet for at gå frem og tilbage mellem skrivebordet og køkkenet i den frustrerede søgen...
Jeg kender ikke én kvinde, der ikke har prøvet at blive overfaldet af mad på den måde! (Hvad med mænd, egentlig?)
Den der overdøvende følelse af at være sulten, selv når man ikke burde være sulten. Mæt, men sulten.
Den der følelse kan stadig komme bag på mig, men heldigvis ved jeg, at der er en årsag til den.
Årsagen er ikke, at jeg er en svag sjæl.
Årsagen er ikke, at jeg har spist for lidt i ugens løb (selvom det kan være tilfælde for nogen, men jeg ligger i den høje ende af energiindtag generelt, selv på dage med kontrolleret faste, mere om dét i en anden blog, i øvrigt).
Årsagen kan være, at det er lige op til min menstruation, men ikke altid (hvis det er, så slår jeg bare mig selv løs, har bare brug for mere mad, særligt fedt dér).
Årsagen er hyppigst dog, at jeg har trænet ret tungt, ret ofte i ret mange uger (typisk 6) i streg, uden en såkaldt deload periode.
(Når man får fremgang og bliver stærkere og strammere, så kan det være svært at holde en pause, mens man sætter en ny personlig rekord efter en anden - men det skal man!)
Så springer min appetitregulering for vildt! Min DNA Diet test viste i øvrigt, at jeg har hele 2 genvariationer, der kan spille mig et puds med appetitregulering - men det vidste jeg faktisk ret godt i forvejen!
Og for mig er det altså høj intens træning, der springer sikringerne - sådan, at jeg slet ikke kan styre det.
Min løsning er at tage 1-7 dage helt fri fra træningen - ellers lave noget super lavintenst. Fx steady state roning eller blot transport cykling i 20-30 min ad gangen.
Ja, jeg ved det - nogle kan få deres bøf og grønne grøntsager galt i halsen, ved at jeg nævner kredsløbstræning som en ting der aflaster kroppen! Uhuh... "Hvad så med cortisol? Hvad så med fedt på maven?"
Ja, hvad så med dem? Siden hvornår har vores krop opført sig sort og hvidt, så der kun er én løsning, der er den rigtige? Det er en lineær tankegang, sådan fungerer kroppen ikke!
Kredsløbstræning har en række sundhedsmæssige fordele, og selvom det absolut ikke er det første, jeg starter folk med - mest fordi ingen bevæger sig godt nok til at lave så mange gentagelser af noget - så er der stadig plads til det i et afbalanceret træningsprogram.
Nå men, det hjælper med at få resettet kroppen, når intensiteten bliver holdt lav-moderat, pulsen kommer op på et behageligt niveau, og der er fokus på kontrolleret vejrtrækning (ind gennem næsen, ud gennem munden).
Ellers, som sagt - træningsfri, men med foamrolling, Z-Health, gåture, cykelture. Og så flere kulhydrater - det kan stoppe de største madorgier - for mig i hvert fald.
Hvis jeg ikke kan holde op med at spise fedtholdige ting, som ost, nødder, kerner (prøvede forleden at dæmpe lysten til en is med en stor skål ristede solsikkekerner - uden held!) og lign., så er det ofte, fordi jeg ikke fik nok kulhydrater efter træning (det skal være 70-80 gram hurtige carbs i en proteinshake efter et styrketræningspas på 30 min, ellers springer appetitreguleringen senere på dagen).
Løsningen er altså - åbenlyst - ikke at prøve at bruge viljestyrke på at holde sig fra mad eller tælle kalorier for at kunne begrænse sig. Held og lykke med at stå imod så stærke overlevelsesmekanismer, der er på spil, siger jeg bare...
Hvad får din appetitregulering til at springe? Og hvad hjælper?
Del her i kommentarerne, så vil jeg i min næste blog komme med et par ekstra effektive strategier til at få en appetitregulering, der fungerer upåklageligt!
0 kommentarer
Skriv en kommentar