Reportage: 21 dage bedre? Christina afslører...

christina_bolling_wide

Journalist Christina Bølling har trodset sin skepsis og afprøvet 1200X træningen i 21 dage.

Hver dag førte hun personlig dagbog, hvor hun har delt ALT - det fede, det overraskende og det knap så rosenrøde.

Kom tæt på Christina og få et smugkig ind i 1200X træningsholdet her: 

(Her kan du læse uddrag af artiklen - hele artiklen, inkl. Christinas anmeldelse af personlig kost- og kosttilskudsstrategi kan du downloade på dette link, eller nederst i indlægget)  

 

Går du også og drømmer om at sende din krop på bootcamp? Hvor du med den helt rigtige træner og den ultimative metode knækker dine kost(u)vaner, begynder at elske tunge vægte – og ja, taber de forbandede overflødige kilo. Journalist Christina Bølling prøvede igen-igen, og denne gang virkede det!  Af Christina Bølling
 
Uge # 1, dag 1-7
Første dag på bootcamp hos personlig træner Anna Bogdanova. De næste 21 dage er fokus rettet mod at træne med tunge kettlebells, spise sundt, få styr på vægten og blive sundhedscoachet i kost, motion, søvn og restitution. Sikken en gave!
Mange kvinder ville give en arm for sådan et tilbud. Jeg er glad, men også lidt skeptisk. For jeg synes egentlig, der er gået for meget guru i sundhedsbranchen. Jeg kender snart ikke nogen - mig selv inklusive - der ikke jager fantomkilo eller taler om kulhydrater og stress og for lidt søvn som årsag til ekstra kilo. Hvorfor vil vi ikke fatte, at man bliver tyk af at spise for meget? Og at vi måske slet ikke er tykke?
„1200x hentyder til, at du kan forbrænde 1200 kalorier i timen med kettlebells”, forklarer Anna Bogdanova i vores første træningstime.
Lyder forjættende og dejlig nemt. Hvis det passer, behøver man jo kun at give den fuld gas tre gange om ugen.
De andre på holdet har fået deres egen „1200x-plan”.
Én skal bl.a. drikke proteinshake før og efter træning for at opbygge muskelmasse, andre er på nul-tolerance-kur-uden-sukker-og-gluten.
Jeg må det meste, hvilket er en blanding af superfedt og et antiklimaks, for hvad er en bootcamp uden forbud og med mindre træning, end jeg plejer?
Apropos træning: Morgenen efter onsdagens træning beskylder jeg min mand for at have ligget på min arm, som føles mærkelig slap… indtil jeg husker den kettlebell, jeg løftede i strakt arm i går.
„Ikke sådan, men sådan…”. Annas træning er effektiv, og så virker hun rolig.
Min løbekrop er overraskende vild med hendes „Z-health-opvarmning af nervesystemet”, hvor vi f.eks. skal følge en finger med øjnene, eller strække nerverne i hånden med sære bevægelser.
Til gengæld ved jeg ikke, om jeg er parat til at købe teorierne bag det hele 100%.
_WN_6453
Uge #2, dag 8-14
Hvis sidste uge var forholdsvis blid rent træningsmæssigt, skruer Anna bissen på i uge to.
Vi starter med baldevækkeøvelser mandag morgen …jeg vidste ikke engang, at mine sov!
Selv en blind kan se, at Anna veltrænede bagdel sidder anderledes højt end min og de andre deltageres, og vi har talt om hendes fantastiske kuglerunde bagdel, mens hun instruerer.
Hvis hendes krop er resultat af træning, så er hun selv den bedste reklame for 1200 X.
Vi kaster os ud i en „Turkish Getup”, en super-sej øvelse, der går ud på at rejse sig lidt staccato og i trin fra gulvet op til stående med en kettlebell i hånden. Det er absolut ikke let!
Jeg ligner nærmest en rodebutik af kropsdele og en håndvægt og får lyst til at droppe det hele og „løbe en tur” i stedet.
Anna har arbejdet med det her i årevis og er 100% overbevist om effekten i det, hun laver, så jeg gider ikke at være kritisk.
Jeg håber bare, at tryllefeen har ret.
Men hvordan kan man blive øm af det pensionisttempo, vi kører i? Jeg forstår det ikke, men jeg har besluttet mig for ikke at forstå, hvorfor det virker eller ikke virker. Jeg gør, som der bliver sagt de næste 13 dage.
Jeg er lige ved at få lidt forhøjet puls, da jeg stiger på vægten og har tabt 500 gram på en uge – uden kosttilskud og diæt.
Herligt, om det skyldes kettlebells, momentan lykke i mit nervesystem eller bare det faktum, at jeg ikke har været på nogen form for kur de sidste ni dage, vides ikke.
2013-02-20 09.31.05
Uge #3, dag 15-21
Så rykker vi – mig og min krop.
I bilen på vej op til mandagstræning taler den til mig.
Ja, det lyder mærkeligt, men jeg kan mærke et „nyt” område omkring mine skulderblade, som jeg aldrig før lagt mærke til.
Det er ikke træningsømhed, men mere en slags „hej, vi er nogle nye muskler, der sidder lige her bag på din øvre ryg, som er så glade for, at du endelig har opdaget, at vi findes!”
Det må være det, man kalder kropsbevidsthed.
I weekenden har jeg lagt mærke til, at jeg egentlig ikke er så (lækker)sulten, som jeg plejer.
En lukket mund kan altså noget, som hverken coaching, kettlebells eller kosttilskud kan hamle op med. I de sidste to-tre dage har jeg brutalt droppet snacks, efter det gik op for mig i sidste uge, at halvdelen af dagens kalorier er uden-for-måltidet-kalorier.
Lysten til træning er vendt tilbage, måske fordi jeg er blevet lige lovlig glad for mit eget spejlbillede
Kroppen føles stærkere og mere spændstig end for 20 dage siden – og jeg kan se, jeg har tabt mig, med øjnene.
Sjovt nok er jeg ligeglad med tallet. Det slår mig, at bootcampen har været en mental øvelse – jeg har fået perspektiv på min krop. Meget enkelt sagt, så har jeg indset, at jeg bruger en hulens masse tid på at tænke på mad og træning uden egentlig at gøre noget rigtig ved det.
Jeg vejer knap to kilo mindre end for 21 dage siden. Det er fedtet, der er blevet mindre af. Annas målinger med tang viser, at jeg har tabt mig fra 15,3 procent fedt til 14, 4 procent fedt.
Hvad har jeg lært: 1) At hård træning ikke nødvendigvis giver mere. 2) At det hjælper at lukke munden. 3) At det ikke løser alle problemer at gå på „bootcamp” i 21 dage, men det er en god start. Jeg gør det igen – når jeg har sparet op!
P.S. Den kettlebell, jeg købte hos Harald Nyborg i håb om, at jeg ville træne 20 minutter derhjemme hver dag, er spild. Den ender i kælderen med fakirplade, yogamåtter, træningsbolde, TRX-strop og mini-stairmaster: Man træner bedst i selskab med andre!

  LÆS DEN FULDE ARTIKEL - INKL. ANMELDELSE AF PERSONLIG KOST- OG KOSTTILSKUDSSTRATEGI LIGE HER. 

 

.

FÅ 3 ØVELSER TIL AT VÆKKE DIN KROP

Smugtræning som tænder for hjerne/muskel kontakten og får dig til at opdage muskler, du ikke vidste du havde! Med særligt fokus på mave, balder og bækkenbund 

Skærmbillede 2018-11-05 kl. 15.20.59.png. 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET
og få link til de 3 øvelser direkte i din indbakke.

 


0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar