Hvad Christiane - og du? - bør tale med sin læge om ift lavt stofskifte

I november sidste år offentliggjorde Christiane Schaumburg-Müller, at hun havde fået konstateret en kronisk stofskiftelidelse - og i seneste nummer af hendes magasin “Chri Chri” blev der også sat større fokus på emnet “lavt stofskifte”.

Jeg har længe ville bringe emnet op, da flere og flere af de kvinder, der kommer til mig, kommer med en bekymring, om hvorvidt de har lavt stofskifte (og måske en frustration over manglende forbedring til trods for medicinering), når de over en længere periode oplever det symptombillede, der sættes i forbindelse med lavt stofskifte:

• træthed
• øget søvnbehov
• kuldskærhed
• muskelsvaghed
• led- og muskelsmerter
• vægtøgning
• hårtab
• forstoppelse
• nedtrykthed og depression
• dårlig hukommelse
• koncentrationsbesvær
• infertilitet

Alt sammen noget, som jeg - som rådgiver - nødvendigvis må tage hånd om, for at kunne komme op med en trænings-, livsstils- og kostintervention, der skaber resultater i form af vægttab, ommøblering og/eller opstramning.

Fordi dét at ændre sin fysik - at rykke rundt på fedt og muskler - kræver, at du er i stand til, for det første, overhovedet at mobilisere energi til regelmæssig træning og nye vaner. I lang nok tid, til at de sidder på rygraden.

Dvs. vi skal ikke bare ud i “jeg bider tænderne sammen til jeg er i mål” trænings- og “diæt” oplevelse.

Men ærligt talt - har du lavt stofskifte, og føler du dig på ingen måde velbehandlet… Så er der nok ikke fare for, at du melder dig til noget boot-camp lige foreløbig, vel? I denne blog (del 1) vil jeg komme ind på 3 ting:

• Forskellen mellem konstateret lavt stofskifte og oplevet lavt stofskifte
• Sammenhænge mellem stress, stofskifte og autoimmunitet
• Forslagsmuligheder til, hvad du kan gøre, når du ikke føler dig velbehandlet

Alt sammen noget, der gerne skulle give dig en større forståelse for fysiologien bag stofskifte-udfordringerne, så de efterfølgende retningslinjer, jeg kommer op med, giver mening for dig.

I opfølgeren (del 2) kommer jeg så ind på konkrete trænings-, kost- og livsstilsinterventioner for dig, der har lavt stofskifte eller oplever symptomerne på lavt stofskifte.

1. Konstateret lavt stofskifte og oplevet lavt stofskifte

Klinisk lavt stofskifte bliver bekræftet af din læge på baggrund af bl.a. forhøjede TSH niveauer, nedsat T4 og evt TPO antistoffer, hvis det skyldes en autoimmun tilstand Hashimoto (som er den hyppigste årsag til lavt stofskifte, især hos kvinder over 40 år).

Andre årsager kan være tidligere behandling med radioaktivt jod; indtagelse af store mængder af jod via kosttilskud, naturmedicin og tang; opereret skjoldbruskkirtel - eller der kan være tale om forbigående lavt stofskifte efter fødsel (hos 2-5% af kvinderne).

Oplevet lavt stofskifte er, når du har det samme symptombillede, men dine blodprøveresultater afgiver ikke væsentligt fra normen.

Det kan være, at sygdomsudbruddet er på vej (som ved fx subklinisk hypotyreose, hvor TSH værdierne er let forhøjet/stigende (over 4,5 mE/l), men ikke overstiger 6-8 mE/l, som er dér, hvor man ville påbegynde behandlingen). (1)

MEN - det kan også være, at dine symptomer ikke er afledt af lavt stofskifte - men af som konsekvens af længerevarende overbelastning.

Og dét er noget, som er relevant OGSÅ at huske på, hvis du har konstateret lavt stofskifte, men IKKE føler dig velbehandlet - det kommer jeg til i pkt. 3).

Ved subklinisk hypotyreose (som ikke bliver medicineret, men blot observeret regelmæssigt af lægen, så længe TSH ikke overstiger de 6-8 mE/L) - så ville jeg starte med at se på, hvilke livsstilsmæssige faktorer, der kan være i stand til at udløse autoimmunitet og lægge en strategi for forebyggelse, i dén grad det er muligt. Mens du sammen min din læge holder øje med udviklingen i dine TSH niveauer (og evt. også TPO antistoffer.

(OBS: Faktisk foreligger der et studie, der tyder på, allerede ved TSH > 2,5 mE/l kunne der være tale om en subklinisk hypotyreose tilstand (2) - men jeg kunne forestille mig, at den grænse, som lægerne reagerer ved, er sat højere, fordi moderat stigning i TSH muligvis ikke har nogen klinisk betydning og er blot et udtryk for, at systemet forsøger at tilpasse sig, og fordi overbehandling kan have langt større konsekvenser.

Sagt på godt dansk - hvis du kan mærke, at du ikke har det godt i kroppen, og at den ikke rigtigt makker ret, så er der ingen grund til at vente til, at blodprøverne viser dét, du frygter, og du ryger over i klinisk (irreversibel) hypotyreose.

Det er tid til at begynde at passe på dig selv. Nu.

2. Stress, stofskifte og autoimmunitet

Se, her kommer jeg til noget, som min overskrift udspringer fra.

For da Christiane kom frem med sin stofskiftesygdom, blev der skrevet:

"Det ikke er stress, der var årsag til de stresslignende symptomer. Blodprøverne viste nemlig, at Christiane Schaumburg-Müller havde et alarmerende lavt stofskifte”.

Og da gik jeg ind og kommenterede artiklen på min FB profil:

"Dét mange ikke taler om (eller måske bare ikke ved) er, at lavt stofskifte ofte *også* skyldes længerevarende stress.

Kronisk forhøjede niveauer af stresshormoner over en lang periode kan få hypothalamus og hypofysen til at lukke ned for produktion af både stofskifte og kønshormoner og stresshormoner centralt.

Hvis man ikke dealer med årsagen, så vil man blot skulle op og op i medicin med årene og stadig kæmpe med tegn på for lavt stofskifte, fordi stress også hæmmer den korrekte konversion af de stofskiftehormoner, man så får. Når jeg skriver stress, så mener jeg ikke kun mentalt - fysisk stress som fx overtræning og underspisning spiller større og større rolle hos mange.”

Det satte gryden lidt i kog hos nogle:

“Jeg og mange af de kvinder jeg kender, som har lavt stofskifte, er ikke/har ikke været stressede! Det er genetisk betinget sygdom!"

Så før jeg går videre med en forklaring på forholdet mellem stress- og stofskifteakserne (og hvordan stress-fysiologien kan påvirke produktionen af stofskiftehormoner - og den anden vej rundt), vil jeg ganske kort forklare, hvad jeg mener med stress.

“What doesn’t kill you, makes you stronger”

Jeg kan godt lide at bruge Hans Selyes GAS (general adaptation syndrome) model, når jeg skal forklare stressfysiologien, og hvordan den kan gøre dig stærkere og mere resilient (hvis du er i stand til at adaptere til stress) - eller, på den anden side, resultere i udmattelse og svækkelse af systemet (hvis du ikke er i stand til at adaptere).

Uanset hvilken stressor du bliver udsat for - fysisk (fx overdreven træning, skade), kemisk (fx miljøgifte), mental (fx arbejdspres) eller emotionel (fx knas i parforholdet, mobning, ensomhed) - så reagerer din hjerne og krop via samme mekanisme (HPA aksen - hypothalamic-pituitary-adrenal), over 3 stadier:

• Stadie 1 (alarm) - 6-48 timer
• Stadie 2 (modstand/coping) - 48 timer - 1 måned
• Stadie 3 (udmattelse) - 1-3 månede

Udmattelsesfasen opstår, fordi både alarmresponsen (hvor du mobiliserer så mange ressourcer som muligt, for at opretholde balancen i hele systemet - det kan svare til at hæve din pension før tid) og coping processen (hvor alle dine systemer fortsat arbejder på højtryk) er ret kostbar og kræver mange ressourcer.

Der sker så ikke den komplette udtømning af de livsvigtige hormoner, som Selye antog. Manglende modstandsdygtighed i den sidste fase opstår, fordi ret mange relevante, men langsigtede og dermed ikke umiddelbart livsnødvendige, funktioner bliver sat på standby. Fx. immunforsvar, reproduktion, vækst (og muskelopbygning). (3)

Det siger sig selv, at disse funktioner ikke kan tilsidesættes alt for længe, førend kroppen ikke kan opretholde allostasen, hvilket dét gør dig mere sårbar over for sygdom. Allostase er den dynamiske tilpasningsproces, hvor kroppen via konstante fysiologiske og adfærdsmæssige kompensationer forsøger at opretholde balancen (kage for at råde bod på søvnløse nætter, anyone?)

GAS modellen er, efter min mening, god til at illustrere, hvorfor det er smart at indlægge pauser og restitutionsperioder, inden kurven begynder at gå nedad.

Men det er værd at huske på, at det ikke er én ting, men den samlede belastning over en længere periode, der er problematisk.

Tilbage til sammenhænge mellem stress og stofskifte.

Kronisk forhøjede stresshormonniveauer undertrykker (ud over de andre funktioner) også produktion af TSH i hypofysen (4) - som er det hormon, der stimulerer skjoldbruskkirtlen til at producere T4 (og i mindre grad T3).

Men hvordan hænger det sammen med, at man først opdager den autoimmune stofskiftelidelse Hashimoto, når TSH overstiger den øverste grænseværdi?

Fra "Why Zebras Don't Get Ulcers" af R. Sapolsky

Hvis du ser på denne model (hvor kurven ligner GAS-modellen), så vil dit immunforsvar faktisk være forbedret stadie A.

På vej ind i stadie B, begynder de høje stresshormonniveauer dog have en modsat - nedtrykkende - effekt på immunforsvaret ("led lige efter cancerceller en anden dag, når der ikke er en tornado lige bag dig”). Hvis stressbelastningen slutter dér (mens du stadig er i “modstandsfasen”, så har dét jo blot haft den effekt, at dit immunforsvar er tilbage, hvor det startede.

Men ved længerevarende stress (eller virkelig stor eksponering for stresshormoner/glukokortikoider, det kunne fx være ved prednisolon-behandling), så kommer man ind i fase C, hvor immunforsvaret bliver svært nedtrykt (40-70% under normal baseline).

Men.

Hvis niveauerne af stresshormonerne ikke kommer tilstrækkeligt højt op i fase B, fordi du allerede er i "udmattelses-/overtræningsfasen" (eller cellerne ikke responderer tilstrækkeligt på kortisol)… Så udebliver den immunundertrykkende effekt.

Fra "Why Zebras Don't Get Ulcers" af R. Sapolsky

Hvilket øger sandsynligheden for udbrud af autoimmune eller inflammatoriske sygdomme (som du måske i forvejen kan være genetisk prædisponeret for).

Den typiske behandling for autoimmune sygdomme er medicinering med glukokortikoider (med formålet at skabe en immunundertrykkende effekt). Men meget langvarig eksponering for stresshormoner kan faktisk forværre autoimmuniteten (i bl.a. MS (multipel sklerose), RA (reumatoid artritis), Grave’s disease, colitis ulcerosa, IBS (irritabel tyktarm) og astma (s. 158-159 i Sapolsky).

Stressforskere har en formodning om, at det er hyppigheden og den kroniske natur af stressorerne (tænd/sluk/tænd/sluk), som vores system ikke er udviklet til at håndtere, og uhensigtsmæssig koordination af stressrespons kan øge risikoen for autoimmunitet.

Fra "Why Zebras Don't Get Ulcers" af R. Sapolsky

At der så også ses en sammenhæng mellem forhøjede TSH niveauer (ved fx Hashimoto) og forhøjede cortisol niveauer (2) - kan godt forklare den oplevelse af et stress-symptombillede, som lavt stofskifte patienter beretter om.

Hvad der kom først - stress eller lavt stofskifte?

Well, det afgørende er, at hvis du har lavt stofskifte (eller oplever symptomer på lavt stofskifte, uden nødvendigvis at se det på dine tal) - så er stresshåndtering en afgørende dimension i en behandlingsstrategi.

Både for at opnå øget livskvalitet, få bedre effekt af den medicinske behandling og komme i bedre form, hvis det også skulle være på agendaen.

Og når jeg siger “stresshåndtering”, så taler jeg ikke om, at du skal ned i “zen” gear hele tiden.Det handler ikke om, at du skal skånes for alle udefrakommende stimuli - slet ikke!

For, hvis vi vender tilbage til Selyes GAS model et øjeblik, så vil stress i passende mængde og varighed gøre dig stærkere og mere resilient. Hvad passende mængde og varighed så er i træningsøjemed, kommer jeg nærmere ind på i del 2.

Alt det faglige vil jeg nu opsummere i lidt mere konkrete guidelines til Christiane - og dig, i tilfælde af, at ikke føler dig velbehandlet...

…Også efter den indledende periode, hvor man arbejder sig op til de rette dosis medicin.

3. Medicineret, men ikke velbehandlet - hvad kan du gøre?

Tag et kig på din livsstil.

Kronisk forhøjede niveauer af stresshormoner påvirker normalproduktion af stofskiftehormoner, samt din evne til at konvertere T4 til T3 (som er det aktive stofskiftehormon) og kan øge produktion af reverse T3 (som hæmmer T3 i at gøre sit arbejde).

Som jeg lige skrev ovenfor, så handler stresshåndtering ikke om, at du skal skåne dig selv og flytte i kloster - selvom ro, meditation og rolig bevægelse (flows, yoga og lign.) kan være behjælpelige, når alarmberedskabet er på sit højeste.

Men, der er et behov for at bringe nervesystemet og HPA aksen tilbage i balance, så små stressorer ikke udløser (for) stor stressrespons.

Så tag et kig på de typiske stressorer i vores alle sammens hektiske dagligdag:

• bekymringer og tankemylder
• høj blodsukkerbelastning
• forstyrret døgnrytme og forringet søvnkvalitet
• spændinger og smerter
• overtræning/inaktivitet
• overspisning/underspisning

Alle de her faktorer påvirker din fysiologi og dermed også din evne til at udnytte den medicin du evt. får.

Så hvis du er frustreret over hele tiden at skulle op i doseringen af de gængse Eltroxin og Euthyrox (levothyroxin, det syntetiske T4), skal du lige overveje, om du kan foretage nogle livsstilsmæssige justeringer, for at klare dit symptombillede lidt op - og opnår en bedre livskvalitet.

Strategier til at håndtere alt dette er mange - og dem har jeg faktisk allerede skrevet en hel bog om (“Skyhøj Forbrænding”).

Vi tager også hånd om dem alle - trin for trin, med personlig støtte - på det 1-årige forløb En Stærk Sag, som er skræddersyet til at hjælpe dig bygge dig selv op og få mere energi, overskud, smertelindring og styrke, samt overall spændstighed - til trods for sundhedsmæssige udfordringer.

Undersøg, om der er andre ting på spil.

Der er meget fokus på netop lavt stofskifte i sundhedsbranchen i øjeblikket.

Skjoldbruskkirtlen er også en af mest de områder, der er mest sensitive over for autoimmunitet. (5) Men for mange andre autoimmune sygdomme betyder det, at hvis du har en autoimmun lidelse, så er den højst sandsynlig også tilstede i skjoldbruskkirtlen (og det er måske her, det hele startede). Det ser man ved multiple autoimmun syndrome (hvor Hashimoto følges fx ad med Addison’s, diabetes T1, perniciøs anæmi, cøliaki m.fl. (6+7).

Med andre ord - hvis du kun bliver behandlet for lavt stofskifte, men ikke føler dig velbehandlet, så skal du tale med din læge om dit symptombillede og overveje, om der kan være andre ting på spil, og ikke blot langvarig overbelastning.

Tal min din læge om kombinationsbehandling

Omkring 20-25% af alle dem, der får levothyroxin/T4 (Eltroxin og Euthyrox), oplever nedsat livskvalitet og påvirket kognitiv funktion.

Til dem (forudsat deres stofskifte er stabilt og inden for normalområdet efter behandling med T4) anbefales der at afprøve kombinationsbehandling med levothyroxin og liothyronin (T4+T3).

Der foreligger også et studie, hvor de har sammenlignet behandling med levothyroxin med præparat, som indeholder ekstrakt af svinethyreoidea. "Behandling med svinethyreoideaekstrakt gav ikke signifikante ændringer i livskvalitet, men medførte et lille vægttab, og 48,6 % foretrak denne behandling frem for levothyroxin-behandling. Der foreligger ikke studier, der sammenligner behandling med thyreoideaektrakt med kombination af levothyroxin og liothyronin tabletter." (1)

Men! Der et problem med dette studie, da det er blevet lavet på en meget lille gruppe, og det lille vægttab der er tale om, kunne måske mere skyldes en form for overbehandling, som kan have store konsekvenser i form af overbelastning af hjertet. Samtidigt, så skal det bemærkes, at godt og vel halvdelen af deltagerne har en anden (T4) eller ingen præference, og det betyder, at man umiddelbart er der faktisk ikke nogen behandlingseffekt fra svinethyreoideaekstrakten - derimod risiko for komplikationer.

Da dette præparat er lavet af fremmed (animalsk) væv, er der ovenikøbet en risiko for at trigge autoimmuniteten yderligere.

Jeg har fra flere klienter hørt, at nogle læger ikke er villige til at afprøve kombinationsbehandling med liothyronin og levothyroxin (T3 og T4), men det er beskrevet som en mulig behandlingsstrategi i dette skriv fra Institut for Rationel Farmakoterapi v/Sundhedsstyrelse. Det er dog stadig på forsøgsstadiet, og grunden til, at din læge kan være modvillig ift at anbefale dig denne strategi, kan være de kendte bivirkninger af T3 behandling (primært overbelastning af hjertet).

Der er derfor en nødvendig behandlingsrækkefølge, der er blevet udstukket:

Så tag en god snak med din læge, evt med dette skriv under armen, og forhør dig om alternative muligheder, hvis ikke du oplever, at du er velbehandlet på den medicin du får lige nu. Sidst, men absolut ikke mindst!

Du må absolut ikke ty til selvmedicinering -

- ej heller trappe ud af din nuværende medicin. Et tæt samarbejde med din læge er et must. Og hvis du ikke føler, at hele din historik og symptombillede bliver taget i betragtning - så skift læge!

Overbehandling kan have store konsekvenser for dit hjerte (og for hurtig optrapning i dosis kan have den modsatte effekt - igennem den negative feedback mekanisme, hvor hjernen - hvis den oplever for høje niveauer af stofskiftehormoner, skruer ned for de receptorer, der skal modtage hormonerne - det resulterer i en oplevelse af yderligere forværring af symptomer på for lavt stofskifte), mens manglende behandling af forhøjet TSH og TPO antistoffer ligeledes har konsekvenser for din mentale og fysiske sundhed.

(Ønsker du mere info, tag et kig forbi Helle Sydendals side www.lavtstofskifte.info og læs hendes bog "Få livet tilbage", som også er anbefalet af Thyreoidea Foreningen).

Næste gang: konkrete strategier

I del 2 vil jeg komme ind på de konkrete trænings- og koststrategier, som jeg benytter mig af i mit arbejde med klienter, som udviser symptomer på (eller har fået konstateret)  lavt stofskifte.

Der er nemlig nogle helt konkrete retningslinjer, der er vigtige at implementere trin for trin, for ikke blot at opnå mere energi og overskud, men til også at kunne facilitere et vægttab, rykke rundt på fedt/muskler eller blot stramme op og blive stærkere og mere smertefri.   

Kom med i klubben!

Du lærer at styrketræne hjemme, så du får synlige resultater med blot 1 time om ugen. Teknisk sikkert, effektivt og uden skader - med skyhøj efterforbrænding.

Jeg giver dig mine bedste strategier til et hverdagsvenligt og bæredygtigt træningsflow, som bliver ved med at skabe fremgang og synlige resultater for dig – uden at du nogensinde skal træne til udmattelse.

SE MERE OM MEDLEMSKLUBBEN HER  →

Se også flere videoer med øvelser, viden og tips på min YouTube kanal.

REFERENCER:

1) Behandling af hyper- og hypotyreose, Birte Nygaard (Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen)

2) Elevated thyroid stimulating hormone is associated with elevated cortisol in healthy young men and women, Thyroid Res. 2012; 5: 13.

3) Why zebras don’t get ulcers. Sapolsky, Robert M. 2004, 3rd ed. Holt. S. 12-13

4) The nocturnal serum thyrotropin surge is abolished in patients with adrenocorticotropin (ACTH)-dependent or ACTH-independent Cushing’s syndrome. J Clin Endocrinol Metabol. 1991;72:1195–1199. doi: 10.1210/jcem-72-6-1195.

5) Thyroid autoimmunity as a window to autoimmunity: An explanation for sex differences in the prevalence of thyroid autoimmunity. J Theor Biol. 2015 Jun 21;375:95-100. doi: 10.1016/j.jtbi.2014.12.015. Epub 2015 Jan 6.

6) Multiple autoimmune syndrome. Maedica (Buchar). 2010 Apr; 5(2): 132–134.

7) Type III Polyglandular Autoimmune Syndrome. KoKo Aung, MD, MPH, FACP; Romesh Khardori, MD, PhD, FACP