Ugens Stærke Kvinde - Dorte Nielsen: "Flere kulhydrater har givet mig mere energi"

Dorte-kopi

I samarbejde med journalist Sofie Winther Askgaard laver vi løbende en række interviews, som bringer dig tættere på Ugens Uimodståelige, som vi er inspirerede og stolte af.

Du vil altså løbende få et indblik i, hvilke aha-oplevelser de får undervejs, når de skruer på få, simple, men målrettede knapper - og oplever den store effekt det har på større udfordringer, der har haft stået på længe.

Bliv inspireret til enkle justeringer, der kan hjælpe dig med at få bugt med kronisk lav energi, overspisning og sukkercravings, dårlig søvn, vedvarende smerter, muskelsvaghed mm (alt sammen de stopklodser, der skal skaffes af vejen, førend vi kan skabe den markante fysiske forvandling, der er let at vedligeholde).

I dag møder du Dorte, som fandt en måde at få mere energi til træning, selv efter en lang og hård arbejdsdag - uden at ty til kagefadet.

***

Dorte er ikke ny i Annas univers. Hun startede allerede tilbage i januar 2015 på 21 dage til en sprødere silhuet og kørte derefter videre over i Annas Baldebiks. Træningen gik faktisk rigtig godt for Dorte, så hun var i tvivl, om hun skulle hoppe med på Annas træning. Det er nemlig kosten, der altid har været Dortes akilleshæl.

"På de første tre måneder af Uimodståelig var jeg tæt på at kaste håndklædet i ringen. Jeg har et arbejde, hvor jeg kører med 100 kilometer i timen, så jeg syntes, det gik for langsomt. Der skete ikke nok!," fortæller Dorte, der også kæmpede med at få nok at spise.

Hun var sikker på, at hun skulle spise lige så mange kalorier, som hun forbrændte, og med et job, hvor trappevask kan stå på skemaet hele dagen, forbrænder man mange kalorier. Og så blev det til kager og junk for at få kalorieregnskabet til at gå op.

"I mange år har jeg forsaget kulhydrater og stivelse, fordi det trigger min psoriasis. Men så fik jeg jo ikke nok kalorier og havde ikke energi nok til at træne. Og så røg der kager og andet ned i stedet. Når de blev taget ud, fik jeg alt for lidt mad."

Dorte valgte at tage fat i sin coach på Uimodståelig for at få gode råd, og hun foreslog Dorte at tage en powernap eller spise et reelt måltid med nogle gode kulhydrater - som fx ægnudler, kartofler eller quinoa sammen med 2-3 æg, når hun kom hjem fra arbejde, for at booste energiniveauet.

"Og det virkede! Det var sådan en 'YES!'-oplevelse for mig. Siden har det bare kørt på skinner, når jeg får enten en powernap eller lidt kulhydrater – eller begge – når jeg kommer hjem, og så kan jeg godt træne, selvom jeg har været på arbejde i ti timer," siger Dorte, der nogenlunde samtidig fik nyhedsmail fra Anna om, at det kan være mere gavnligt at skifte fokus fra tal og kalorieformler til mere subjektive restitutionsmarkører (fx humør, energi, lyst til at bevæge sig, sexlyst mm) for at sikre en bedre appetitregulering, som vores hjerne faktisk er ret god til, når vi er i balance. Endnu en aha-oplevelse for Dorte.

"Jeg er blevet bedre til at mærke efter i min krop og 'skide' på reglerne. Jeg behøver ikke spise mere, hvis jeg ikke er sulten. Kulhydrater er ikke farlige, de har givet mig mere energi. Jeg blev også rådet til at geare lidt ned, og det øver jeg mig på. Hvis jeg har lavet trappevask tre dage i træk, og mine lår er syret til, så har kroppen måske mere brug for at slappe af end at træne," siger Dorte, der ikke kun er begyndt at skrue lidt ned for tempoet - og har fået mere energi og overskud. Hun mærker også balde-effekten.

"Jeg kan mærke, at der sker noget i det øverste af ballen. Den er blevet fastere!"


BAG OM: Dorte Nielsen, 44 år, fraskilt og har en datter på 24 år. Gør rent, og bor i Svebølle.


DORTES BEDSTE RÅD: Tro på processen, fordi det virker! Jeg var selv meget i tvivl i starten, da jeg startede på 21 dage til en sprødere silhuet. Jeg kunne ikke se den forandring, de andre snakkede om. Men når jeg kigger på det første billede og billedet efter de 21 dage... okay, jeg holder min kæft. Det her, det virker!


KOMMENTAR FRA DORTES COACH (KAMILLE)

"Da jeg fik Dorte imellem mine hænder, var hun som en vild efterårsstorm, der buldrede derudaf. Alt kunne kun går for langsomt, og alt skulle helst gøres på den halve tid (også selvom det var på bekostning af teknikken og hvordan hendes krop ellers havde det).

Dorte havde dengang en tendens til at overhøre sin krops signaler, og hendes krop var påvirket af de krav og forventninger hun havde til den. Vi begyndte derfor at arbejde med hendes forventninger og med det, der lå til grund for disse. Vi arbejdede med at flytte fokus fra hovedet og ned i kroppen, for at skabe ro - kropsligt og mentalt.

Dorte har gennem hele processen taget mine ord til sig, og har arbejdet med forskellige udfordringer og værktøjer meget konstruktivt - også når det har været hårdt. Jeg oplever en stor tillid mellem Dorte og jeg, som jeg tror, er en stor del af årsagen til, at hun har rykket sig som hun har på forløbet.

Jeg har været opmærksom på at give Dorte ros i alle de små processer, hun ikke selv har kunnet se. Jeg har løbende været vidne til, at de små, positive oplevelser tilsammen er begyndt at forplante sig i hendes krop og har givet et mentalt overskud, der har smittet af på hendes træning.

I træningen har vi haft fokus på den rette udførelse af øvelser frem for de mange gentagelser, der før var fokus for Dorte. Vi trådte for eksempel et skridt tilbage fra øvelsen “Swings” til “Rokkeøvelsen”, der hjalp Dorte med at finde lændesvaj og få det basale på plads, så hun senere kunne mestre swings."

Rokkeøvelsen finder du ca. 2:40 min. inde i videoen nedenfor. Du finder flere øvelser på vores youtube-kanal.

 

Kom med i klubben!

Kopi af Freebie - mail banner

Du lærer at styrketræne hjemme, så du får synlige resultater med blot 1 time om ugen. Teknisk sikkert, effektivt og uden skader - med skyhøj efterforbrænding.

Jeg giver dig mine bedste strategier til et hverdagsvenligt og bæredygtigt træningsflow, som bliver ved med at skabe fremgang og synlige resultater for dig – uden at du nogensinde skal træne til udmattelse.


SE MERE OM MEDLEMSKLUBBEN HER  →


Se også flere videoer med øvelser, viden og tips på min YouTube kanal.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar