[Video] Overgangsalder og +50 - Mød Annemay Gyldholm

Annemay
Annemay Gyldholm er træningsspecialist og coach i mit team. Hun har prøvet stort set alle kure og pint sin krop. Men mødet med Annas træning har fået Annemay til at fokusere på sund frem for slank – og så er hun også levende bevis på, at man godt kan have en talje efter overgangsalderen.


Annemay Gyldholm, 56 år, træner og coach i Annas team med speciale i overgangsalder og 50+, uddannet sygeplejerske med diplomuddannelse inden for pædagogik og læring, underviser på Social- og Sundhedsuddannelsen, videreuddannelse inden for behandling af overvægt v. Jens Christian Holm. Bor i København og er mor til tre børn på 25, 27 og 35 år (og har to børnebørn).

Her kan du møde hende: coach på 1-års forløbet Annas træning og personlig træner i vores træningsstudio Kål og Kugler i Kgs. Lyngby.

Videoen varer 41 minutter og er spækket med vidensguldkorn og eksempler fra Annemays egen transformation.

Annemay taler bl.a. om at:

  • Modstå alderens tyngdekraft og konekroppen
  • Minimere hedeture
  • Arbejde mindre hårdt - men mere regelmæssigt
  • Føle sig slank og let og elske sit spejlbillede
  • Komme af med mavefedt og bh-deller
  • Få mere grønt ind i sin hverdag på en nem måde
  • Få lavet en nødplan til de pressede dage
  • Træne sig op til at kunne træne med vægte
  • Opleve en større buffer (kunne tåle mere, uden at bule ud)


   

 Journalist Sofie Winther Askgaard har interviewet Annemay om hendes egen historie og vejen ind i De Uimodståelige:


"Jeg har været på slankekur det meste af mit liv"

 Annemay Gyldholm har prøvet stort set alle slankekure – uden held. Hun besluttede sig derfor for at prøve Annas træning eller give op. Et år senere var Annemay gået to tøjstørrelser ned og holdt helt op med at veje sig selv. Hun vil hellere være sund end slank – men elsker sin nye talje.

Der findes næsten ikke den slankekur, som Annemay Gyldholm ikke har forsøgt sig med. Ikke fordi hun nogensinde har været rigtigt tyk, men hun har heller aldrig været helt slank. Hun begyndte at tælle kalorier og træne hårdt, men selvom hun skar mere og mere ned på maden og trænede endnu hårdere, blev hun ikke tyndere, snarere det modsatte.

"Til sidst var jeg der, at nu skulle der ske noget, og da jeg faldt over bogen Skyhøj Forbrænding, måtte jeg vælge, om jeg ville give den en chance eller acceptere tyngdeloven, og at jeg bare aldrig ville blive slank," fortæller Annemay, der vælger Skyhøj Forbrænding og lover sig selv at følge den uden alle de indvendinger, opgør og diskussioner, der kan være, når man skal lægge sit liv om.

"Jeg var som et lille barn, og jeg skulle bare høre efter, hvad mor sagde," siger Annemay, der hurtigt mærker til resultater, men ikke dem, hun til at starte med havde håbet på.

"Jeg mærkede fornemmelsen af velvære og følelsen af at blive slank indefra. Men jeg kunne ikke se noget uden på, og jeg tog faktisk på. Men jeg havde besluttet mig for at følge det uden diskussion, så jeg gennemførte både Skyhøj Forbrænding og online forløbet Balder uden Buler," fortæller Annemay.


Let som en fjer

I lang tid skete der ikke noget på vægten eller med det, Annemay kunne se i spejlet, men da der var gået et år, skete der pludselig noget vildt.

"Det var lidt som om, alt det der var sket indeni blev synligt udenpå, og min talje, mine lår, ja hele mit omfang, blev mindre. Der var røget 30 centimeter i alt, selvom jeg havde taget 4 kilo på.

Jeg var glad, men undervejs havde mit fokus også ændret sig, så det var vigtigere for mig at føle mig stærk og i balance – ja, jeg følte mig let som en fjer, selvom jeg ikke var det," siger Annemay, der holdt op med at veje sig, for så længe hun kan passe bukserne – som gik fra størrelse 42 til 38 – så er det fint. Hun har også opdaget, at grundformen er blevet bedre, og selvom hun måske 'falder lidt i' eller ikke får trænet et par dage, så er kroppen hurtigt tilbage i form.

"Før skulle jeg jo bare kigge på en kage, og så tog jeg på. Nu har jeg fået en større buffer, og jeg har lige døjet med en brækket arm i tre måneder, hvor jeg ikke kunne træne ret meget, men de sidste to uger har jeg været i gang igen, og formen er allerede så småt tilbage."


Annemays resultater det første år:

 annemay_side.jpg

annemay_bag.jpg


Og her er et øjebliksbillede fra nu - efter en periode med brækket arm, meget lidt træning og nedsat styrke.

Jeg har bedt Annemay knytte en kommentar til dette billede - så det bliver tydeligt, lige præcis hvor stor en "buffer" hun har haft oparbejdet, siden hun kunne holde formen så godt i den periode, hvor livet skete.

("Buffer" - hvad er dét??? Læs mere her >>>)

 

"Ja, jeg tager jo billeder jævnligt, i stedet for at veje mig. ca en gang om måneden eller når jeg føler mig enten lidt blød eller stærk 😉 Spejlbilledet kan snyde begge veje, det nævner jeg også på videoen. Mit eget 2016/ 17 har budt på mange "livet sker". Et job med alt for meget fart på (red., tidligere job, inden Annemay skiftede til fuldtid her i Superteamet), personlige udfordringer, og så en brækket overarmsknogle i april sidste år. Den var immobiliseret i mere end 3 måneder. I den tid og længe efter var det med halvsidig og selvkomponeret træningspas... Og meget restitution. Jeg synes billederne viser, at man, når man har opnået en vis buffer, kan komme pænt stærk, omend ikke helt så stærk endnu, igennem et år, midt i overgangsalderen, midt i 50´erne, og med bump på vejen. På videoen siger jeg også noget om, at jeg endnu ikke har opnået fuld styrke, men er på vej derop."


Fra vægt til velvære

Annemay er uddannet sygeplejerske og underviser på social- og sundhedsuddannelsen, men hun er nu også en del af Annas Superteam. Hun skrev nemlig til Anna og efterlyste live-træning for 'os tykke midaldrende', som hun selv formulerede det. Og det kan hun nu selv være med til.

"Jeg vil gerne være med til at udbrede denne her anden måde at tænke sundhed på, som rent faktisk kan forenes med et normalt liv, hvor man kan være glad. Det handler ikke om at pine sig selv, lide afsavn og træne sig selv til udmattelse. Det handler om livskvalitet og at blive gladere og stærkere. Det er ikke vægt, men velvære," siger Annemay, der selvfølgelig bruger sin indsigt i kroppen fra sin faglige baggrund, men er glad for at have lært også at tænke nervesystemet med ind i ligningen.

"Det er vigtigt, at man ikke stresser kroppen, så holder den fast på fedtet. Jeg har prøvet det selv, jeg har prøvet alle de her slankekure. Men jeg har nu også erfaring med at komme ud på den anden side, og jeg har lært, at det er små skridt og stor tålmodighed. Jeg er bevis på, at man godt kan have en talje, selvom man er midaldrende."


Er det ikke bare sådan man skal se ud, når man bliver ældre?

Her sætter Annemay nogle flere ord på, hvordan hun overkom frustrationen over langsomme resultater i starten - og hvordan det betalte sig i sidste ende:

Sådan finder jeg motivationen

"Jeg lægger mig ned på gulvet og siger til mig selv 'I dag skal du ikke træne, du lægger dig bare på gulvet og mærker, hvor dejligt det er'. Når jeg ligger der, overtaler jeg altid mig selv til at lave et par flows.

Ni ud af ti gange ender jeg med at træne alligevel, for nu er jeg jo i gang. Andre gange må jeg respektere, at min krop er overbelastet. Jeg er begyndt at kunne mærke forskel på, om kroppen beder om at få fred, eller om det er dovenskab."


Min favorit øvelse

Snatch og Get-Up. De hænger sammen for mig, og det er dem, jeg laver, hvis alt andet glipper. De er fantastiske. Uanset, hvor dårligt humør jeg er i, så hjælper det.


Mit motto

"Du har altid overskud til at træne 15 minutter."  


Kunder om Annemay:

"Annemay har givet mig troen på at "brød monstret" en dag stopper med at dukke op, og har hjulpet mig med at slippe min "alt eller intet" mentalitet"

Thine Holm (læs Thines historie her: "At få gang i vægttabet efter stress")


"Annemay har evnet at møde mig lige dér hvor JEG havde brug for at blive mødt. Laver god og ikke mindst brugbar opfølgning. Uden Annemay var jeg stået af forløbet. Så KÆMPETAK fra mig ❤"
 
Stine Halskov-Jensen
 
 "Annemay er min supersøde coach, som altid er der for mig, med en spot-on kommentar. Hun har en facon der gør at ligegyldigt hvad jeg kommer med så kan hun rumme mig, og få mig til at føle at jeg er på rette spor."
 
Hanne.
 
"Hun roser mig for min vedholdenhed, på trods af udfordringer, og lige præcis denne ros gør, at jeg holder fast." 
 
Gitte
 
"Annemay har nænsomt og kærligt guidet mig gennem et hårdt efterår, hvor der skete så mange ting i min familie, at jeg ikke kunne overskue at følge med i træningen og nye vaner. Der blev givet luft og plads, så jeg igen kunne trække vejret, og jeg blev mødt med så meget forståelse og omsorg!
 
Noget min chef og mine nærmeste ikke formåede på samme måde, og lige præcis hvad jeg havde brug for! Annemay viste også, hvornår det var det rigtige tidspunkt at få mig blidt i gang igen, så jeg nu føler mig godt med."
 
Dorte Hulbæk
 

Bliv en del af medlemsklubben!

Skærmbillede 2021-01-23 kl. 14.33.54


Vil du lære at træne sikkert hjemme, med god teknik, maksimal effekt – og skyhøj efterforbrænding – med blot 1 times træning om ugen? Så er En Stærk Sag stedet for dig! 

I medlemsklubben får du adgang til målrettede, strategiske træningsprogrammer og den nyeste viden om sundhed serveret på lettilgængelig måde. Jeg guider jeg dig til et hverdagsvenligt og bæredygtigt træningsflow, som bliver ved med at skabe fremgang og synlige resultater for dig – uden at du nogensinde skal træne til udmattelse.


LÆS MERE OM MEDLEMSKLUBBEN HER  →

 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar