Anita blev stærkere og fik et mere afslappet forhold til din krop

Anita-Strange-Hansen

Anita Strange Hansen har fået flere muskler og er blevet stærkere, spiser flere grøntsager, har fået en bedre holdning (er vokset med 3 centimeter!) og et mere afslappet forhold til sin krop.

Jeg har været igennem flere af Annas programmer siden januar 2016 – Skyhøj Forbrænding, Baldebiksen og Balder uden Buler. Mit mål har været at få en bedre fordøjelse og slippe af med mine kæbespændinger, især om natten. Jeg har ikke rigtigt haft brug for at tabe mig, men ville gerne møblere om og blive lidt stærkere.

Jeg har altid gået til gymnastik, jeg har været zumbainstruktør i et par år, og jeg har løbet 5-7 kilometer et par gange om ugen. Men jeg har aldrig været god til at træne kontinuerligt, og jeg er fra naturens side slank med få muskler. Jeg blev draget af Annas videoer om bl.a. lymfe- og nervemobilisering, og i håbet om, at det kunne afhjælpe mine gener fra mave og kæbe, gav jeg det et skud.  


Mere energi og opbygning af muskler

I dag har jeg fået meget mere energi og overskud. Jeg er også blevet stærkere, og fra at være en slapsvans, kan man nu se, at jeg har fået muskler. Det har taget mig noget tid at nå hertil, for enhver kan jo følge et program uden at få noget ud af det, og det var først, da jeg begyndte på Balder uden Buler, at jeg var 'klar'. Det er det første program, jeg har fulgt fra start til slut, og nok også derfor, jeg begynder at se og mærke de største resultater nu.

Mine maveproblemer og smerter i kæben er ikke forsvundet mirakuløst. Men jeg har fået det bedre med at spise flere grøntsager, og jeg kan mærke, hvor meget det betyder for mit overskud. Jeg er ikke helt i mål endnu. Jeg vejer mig aldrig, men har helt sikkert taget på – og har jo også fået flere muskler – for jeg er vokset ud af noget af mit tøj. Det ville have irriteret mig før, men mærkeligt nok er jeg blevet mere ligeglad, så længe jeg har det godt. Slank er ikke et mål i sig selv for mig – mere.  


Body age på 32 som 46-årig

Jeg har også været med i en befolkningsundersøgelse, hvor de skulle måle mig, og jeg er altså blevet tre centimeter højere. Det lyder mærkeligt, men jeg tror simpelthen, det skyldes, at jeg retter mig mere op nu med denne her træning! De målte også min bodyage, som ligger på 32, og det er meget godt klaret, når jeg er 46 år og ikke træner som en gal! Min hud er også blevet pænere. Det er ikke så svært at holde sig motiveret, når der er så gode resultater, også selvom de ikke kommer så hurtigt for mig. Men Rom blev ikke bygget på én dag, og det handler mere om en livsstil og tankerne bag et sundt liv, end om hurtige resultater.


BAGOM Anita Strange, 46 år, revisor/bogholder, mor til tre børn på 16, 18 og 20 år.

Kom med i klubben!

Kopi af Freebie - mail banner

Du lærer at styrketræne hjemme, så du får synlige resultater med blot 1 time om ugen. Teknisk sikkert, effektivt og uden skader - med skyhøj efterforbrænding.

Jeg giver dig mine bedste strategier til et hverdagsvenligt og bæredygtigt træningsflow, som bliver ved med at skabe fremgang og synlige resultater for dig – uden at du nogensinde skal træne til udmattelse.


SE MERE OM MEDLEMSKLUBBEN HER  →


Se også flere videoer med øvelser, viden og tips på min YouTube kanal.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar