"Selvom jeg altid har været aktiv, så har jeg nok været aktiv på en forkert måde" - Mød Louise

louise-bastholm-andersen

Louise Bastholm Andersen har tabt 15 kilo og fået styr på sit blodsukker ved at spise mere af den rigtige mad, fået mere overskud og behøver ikke længere en middagslur hver dag.


Lavt energiniveau og vægtøgning efter graviditeter

Jeg har fået to børn meget tæt, og fem måneder efter jeg havde født barn nummer to, havde jeg brug for, at der skulle ske noget. Der sad stadig mange kilo fast fra begge graviditeter, og jeg kom igennem dagene på ostemadder og bastognekiks. Jeg var træt – rigtig træt – og hver dag ventede jeg på, at den lille ville sove, så jeg også kunne lægge mig.

I januar 2017 faldt jeg over Balder uden Buler. Anna skrev 'til dig, der kom til uge 2 i Skyhøj Forbrænding og ikke er kommet videre'. Jeg havde haft bogen liggende siden min første barsel, så det passede jo lige på mig! Jeg ledte efter noget, der var effektivt, kunne laves derhjemme, og ikke tog så lang tid – det lød som et perfekt match.

Det var et godt tidspunkt for mig at starte op midt i en barsel. Når den lille sov midt på dagen, havde jeg jo mulighed for at sætte mig rigtigt godt ind i materialet, og det kræver det også, hvis man vil have høj compliance på træning og kost – og det ville jeg! Heldigvis ville min baby gerne samarbejde. Han er vågnet nogle gange, men så har han siddet og kigget på mig, mens jeg har trænet – og syntes, det var vældigt sjovt. Jeg har brugt meget tid på at køre alle de her rutiner ind, undersøge opskrifter og lave madplaner. Det har været godt for hele familien, men vil også gøre det nemmere, når jeg starter på arbejde.


Resultaterne kom hurtigt

Resultaterne kom hurtigt! I min første barsel var mit energiniveau meget lavt, men i denne her barsel er det helt anderledes. Jeg har fået mere energi, og jeg har ikke længere brug for at sove om dagen. Inden jeg startede på programmet prøvede jeg at spise mindre for at tabe mig, men jeg blev mere og mere sulten, og vægten flyttede sig ikke. Nu, fem måneder efter, har jeg tabt 15 kilo, og jeg har det taljemål, man bør have, og har lige købt mit første par bukser i størrelse 38 i flere år!


Aktiv på en forkert måde, og jeg blev bare mere træt

Programmet har lært mig, at selvom jeg altid har været aktiv, så har jeg nok været aktiv på en forkert måde. Jeg har cyklet 25 kilometer om dagen for at komme på job, men det gjorde mig bare træt og ekstra sulten. Jeg har kedet mig i fitnesscenteret og i korte perioder drønet derudaf med løb. Det var ikke sjovt, og jeg blev bare mere træt. Nu ved jeg, at der skal styrketræning til. Det er fedt at kunne gå til det med en kettlebell og få lige så meget sved på panden på så kort tid.

Mit blodsukker er også blevet stabilt, så jeg ikke længere kredser om det skab, hvor 'de gode sager' ligger. Så længe jeg spiser ordentlig mad til alle mine måltider – meget mere end før! – så interesserer det mig ikke. Det er fedt at kunne mærke, at man kan styre sin krop på den måde. Men man skal virkelig ville det her og gøre noget for det. Selvom det kun er 20 minutter tre gange om ugen, kræver det forberedelse. Så det gælder om at vælge det rigtige tidspunkt i livet, hvor man har overskud – eller tage programmet i små bidder og så vente lidt længere på resultaterne.


BAGOM Louise Bastholm Andersen, 35 år, politisk konsulent (på barsel), mor til to børn på 10 måneder og 2.5 år.

Kom med i klubben!

Kopi af Freebie - mail banner

Du lærer at styrketræne hjemme, så du får synlige resultater med blot 1 time om ugen. Teknisk sikkert, effektivt og uden skader - med skyhøj efterforbrænding.

Jeg giver dig mine bedste strategier til et hverdagsvenligt og bæredygtigt træningsflow, som bliver ved med at skabe fremgang og synlige resultater for dig – uden at du nogensinde skal træne til udmattelse.


SE MERE OM MEDLEMSKLUBBEN HER  →


Se også flere videoer med øvelser, viden og tips på min YouTube kanal.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar