Camilla slap stress og overtræning og fik overskuddet tilbage

camilla-effersøe

Camilla Effersøe har sluppet stress og overtræning til fordel for kettelbelltræning og overskuddet til at svømme og løbe kun af lyst, er blevet meget stærkere og får ikke længere ondt i kroppen af træning.


Overtræning og stresskolaps

For to et halvt år siden var jeg en type 4, som havde overtrænet i mange år. Jeg underviste i både zumba og fitness, og jeg trænede ufatteligt meget, men 'sjovt' nok kunne jeg ikke tabe mig, og jeg døjede med inflammation og væske i benene. Først prøvede jeg at træne crossfit i stedet, hvor jeg trænede mindre, men jeg blev så øm af det – og tabte mig stadig ikke. Til sidst gik jeg ned med stress og var sygemeldt i fire uger, før jeg kunne se, at jeg skulle gribe det helt anderledes an.


"Det virkede skræmmende at træne så lidt"

Jeg startede med Veldrejet, fordi det havde flere udfordringer for én som mig, der var vant til at træne, men stadig var meget anderledes end det, jeg havde gjort før. Set i bakspejlet burde jeg have valgt Skyhøj Forbrænding, da man som type 4 har brug for at nulstille sig selv – men det virkede skræmmende at skulle træne 'så lidt' dengang. Og så var jeg meget skeptisk over for kun at træne 4 gange 15 minutter om ugen. Mange type 4'ere forventer resultater på kort tid, men det kan man ikke forvente her. Der er så mange ting i ens krop, man først skal have styr på, typisk stress og overtræning, før man kan se resultater.

Mit mål var at blive stressfri og bibeholde en god form, men mest af alt lære at få et sundere forhold til træning og ikke bruge halvanden time om dagen på det. Det handlede ikke om at tabe mig, for når jeg ser tilbage, var jeg faktisk slank, selvom jeg drømte om at tabe mig. Men jeg har fundet ud af, at uanset hvordan jeg ser ud, vil jeg altid kunne finde noget at være util-freds med på min krop, så jeg har haft fokus på at blive fri for stress og have mere overskud.

Der gik et års tid, før jeg mærkede de største resultater, men jeg har hele tiden kunne mærke, at jeg var på rette vej.

Nu har jeg en meget bedre kontakt til min egen krop, hvor jeg arbejder sammen med den i stedet for at modarbejde den. Hvor jeg før bare troede, at jeg var sådan én, som nemt blev overbelastet og altid havde væske i benene, så er det pludselig væk, og jeg kan mærke, at min krop er sund og stærk på en anden måde. Ved at give mig selv hen til flows og have fokus på at bygge mig selv op (i stedet for at nedbryde mig selv med hård træning), har jeg nu nemmere ved at komme igennem perioder med meget pres på arbejdet.

Jeg træner på en helt anden måde, hvor jeg stadig bliver øm, men ikke får skader, og jeg har fået kontakt til andre muskler. I starten kunne jeg fx ikke lette benet, når jeg lavede baldetesten – det kan jeg sagtens nu! Og jeg kan løfte samme antal kilo med begge arme, selvom jeg har haft begrænset mobilitet i mine ene skulder.


Overskud til at være aktiv af ren lyst

Det bedste er, at jeg nu har overskud til at løbe og svømme, som jeg elsker. Jeg troede ikke, at man 'måtte' lave noget ved siden af, men jeg har fundet ud af, at når jeg træner sådan her, så udmatter jeg ikke mig selv og har overskud til at være aktiv af ren lyst – frem for at fokusere på kalorieforbrænding. I dag træner jeg inde i Baldebiksen og efter egne programmer, og selv-om jeg ikke træner i timevis hver dag mere, så har jeg ikke taget på eller er blevet slappere – og jeg har det skønt med masser af overskud til at bevæge mig i hverdagen uden at få skader.


BAGOM Camilla Effersøe, 28 år, skolelærer.

Kom med i klubben!

Kopi af Freebie - mail banner

Du lærer at styrketræne hjemme, så du får synlige resultater med blot 1 time om ugen. Teknisk sikkert, effektivt og uden skader - med skyhøj efterforbrænding.

Jeg giver dig mine bedste strategier til et hverdagsvenligt og bæredygtigt træningsflow, som bliver ved med at skabe fremgang og synlige resultater for dig – uden at du nogensinde skal træne til udmattelse.


SE MERE OM MEDLEMSKLUBBEN HER  →


Se også flere videoer med øvelser, viden og tips på min YouTube kanal.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar