Kan vejen ud af migræne og hovedpine gå via vægtøgning? Tuss' historie om at gå fra 12 til 0-4 migræneanfald om måneden.

færre-migræneanfald-tuss

Tuss Helle Steeford fik energien tilbage, reducerede sine månedlige migræneanfald markant og er blevet stærkere.


Træt, udmattet og svimmel

Jeg meldte mig til Annas træning, fordi jeg var så træt, så træt. Faktisk var jeg så udmattet, at jeg blev svimmel og næsten ikke kunne slæbe mig hjem fra arbejde. Jeg har ellers løbet meget og cyklet 18 kilometer til og fra arbejde hver dag. Noget måtte være galt, men jeg vidste bare ikke hvad. Og så dumpede der lige en mail ind om Anna og Annas træning. Den handlede bl.a. om at få nok mad, og den ramte mit ømme punkt. Jeg har nemlig altid haft en tendens til at spise for lidt – måske været lidt spiseforstyrret, for jeg ville helst leve af luft og vand. Men det kunne jeg jo ikke blive ved med. Jo ældre jeg blev, og jo mere jeg lavede, jo mere træt blev jeg, og der var ikke balance i tingene. Samtidig led jeg af frygtelige migræner.

Jeg startede derfor på Annas træning, droppede løbeturen og cyklen for at få noget mere energi og koncentrerede mig i stedet om maden. Målet var selvfølgelig at få mere energi, men også at blive stærkere, for jeg arbejder med små børn, og der er mange løft – så selvom jeg ikke havde brug for at tabe mig, havde jeg brug for nogle flere muskler. Jeg anede intet om hverken styrke eller kettlebells, så tanken om at have et helt år til at lære det og have en coach til at holde mig i hånden, lød som lige noget for mig.


Færre migræneanfald og meget mere energi

Resultaterne taler deres tydelige sprog. Jeg er gået fra at have 12 migræneanfald om måneden til mellem 0 og 4 anfald på en måned! Bare ved at sove nok, spise mere og skalere min træning til det, min krop magter, i stedet for at overdrive som tidligere. Maden kæmper jeg stadig lidt med, for jeg kan ikke komme helt op på de rigtige mængder, men jeg spiser dobbelt så meget som før. Jeg har også taget 7 kilo på, og jeg indrømmer, at det er svært for mig, at der hænger otte sommerkjoler i skabet, som jeg ikke kan passe mere. Men jeg har jo omvendt også 'tabt' 7 migræneanfald om måneden, og ifølge min mand er jeg flottere, mere veldrejet og sundere at se på, end nogensinde før. Og det er jo ikke så ringe! Selvfølgelig kan jeg stadig have dage, hvor jeg er træt eller energiforladt, ingen dage er jo ens, og man kan sove dårligt en nat eller have for travlt på arbejde. Men mit energiniveau er helt anderledes end før.

Nu er mit andet år på Annas træning næsten slut, og jeg er uden tvivl blevet både stærkere og dygtigere. Jeg laver stadig videoer af min træning og får tjekket min teknik, for min hjerne snyder mig og fortæller mig, at jeg laver øvelserne lige så flot som Anna – og det gør jeg ikke! Men så er det godt, at man kan få hjælp fra sin coach. Jeg er nok mest overrasket over, hvor store mængder grønt, jeg kan spise – jeg er gået fra nærmest at presse det ned i halsen til slet ikke at kunne undvære det, især nu hvor jeg ved, hvor meget mere energi det giver mig.

Jeg vil helst have én at holde i hånden, så efter Annas træning vil jeg komme i Annas Kål & Kugler studio i Lyngby, så jeg kan få feedback og vejledning. Men jeg stopper aldrig det her. Mit bedste råd er da også, at man bare skal kaste sig ud i det. Luk øjnene og tryk tilmeld. Lad være med at være bange for, at du ikke kan finde ud af det eller klare det – alt foregår med så små skridt, at du vil kunne følge med, hvis ikke i dag, så i morgen.


BAGOM Tuss Helle Steeford, 57 år, arbejder som pædagog. Gift, mor til to børn på 24 og 37 år.

 


“Dette fik jeg osse med mig fra 2 år på Uimodståelig”:

- De store flotte, i starten frygtindgydende, jernkugler: Kettelbells

- Meget videnskabsbaseret viden om mad, krop, psyke og ikke mindst info om overlevelses strategier og human behavior

- Facebook gruppernes støttende lukkede rum. Det har været (er) smadder sjovt og lærerigt.

- Være helt overvældet i begyndelsen over ikke at skulle træne hårdt, men blot lave blide bevægelser. Bevægelser der faktisk gjorde, at jeg fandt vejen hjem til min egen krop igen.

- Kost med stor næringsværdi og derfor giver mig god mæthed i lang tid over dagen.

- Jeg opdagede The. Fantastisk dejlig varmt og rigtig mange forskellige smage – elsker det.

- Jeg opdagede Grennies og kan nu mærke hvis jeg ikke får dem, alene den følelse, får mig i gang i køkkenet.

- Jeg opdagede Æg. Jeg elsker æg på ALLE måder osse flydende i min greenie.

- Jeg opdagede rigtig velsmagende kaffe i stedet for middelmådig kaffe fordelt over hele dagen, osse lige før sengetid. Jeg drikke nu kun 2-3 små luksus kaffer om morgenen som jeg glæder mig vildt til og drikke ikke kaffe efter kl. 15. Det kom til at betyder meget for min nattesøvn.

- Jeg opdagede kylling med skind, smurt med rigtig smør uhmmm

- Jeg opdagede at jeg fandt stor ro i at gå på lydløs: iPhone, Mac, vaskemaskine, alt hvad jeg kan slukke for er slukket.

- Nedsat lys i mine divices (jeg bliver lysfølsom når jeg har hovedpine/migræne)

- Jeg har lært at det er okay at gøre mine træningsøvelser laaaangsomt (har lavet vildt meget cardio tidliger) Fx ”må” jeg godt lave Getup med vandflaske i stedet for kettelbell.

- Jeg har lært at handling er det vigtigste: Bare gør lidt i stedet for ingenting.

- Jeg har forstået det er okay ikke at magte øvelserne i perioder hvor noget andet i livet fylder – jeg kommer i gang igen.

- Det er IKKE en option at gå tilbage til den jeg var før UI 16. Det er IKKE en option at benytte mig af mine gamle strategier fra før UI16. Der var jeg alt alt for træt med alt alt for mange smerter. ”What got you here, wont get you there” som Jakob Søndergaard skriver i sin bog: ”Træn som en mand”.

- Man bliver i teamet mødt med hjertet og varm humor. Jeg mærker teamets gode stemning hvergang jeg er sammen med dem. Fx i ”Kål og kugler” og på Live dage.

- Jeg har opdaget hvor lækkert det er at bevæge mig laaaangsomt via alle de Flows jeg har lært.

- Jeg har fået øjnene op for at gå på pause inden jeg skal træne, det kan være jeg ikke skal træne i dag? Hvis jeg laver et Flow og kan mærke jeg er for træt eller stadig for stiv i kroppen, så øver jeg mig i at stoppe der.

- Jeg har lært at min krop kan forandre sig hele mit liv, jeg er 57 år. Det er aldrig for sent at bygge om, at tilbyde sin krop forandring, kroppen samarbejder hvis man gør det mest hensigtsmæssige.

- Jeg mærker min øgede forbrænding ved varme i kroppen og får skønne røde kinder, så ved jeg min krop er ”med” mig og ikke ”imod” mig.

- Jeg har nydt så meget at nørde rundt i Annas univers, at få tilbudt så meget viden via webinars og live dage har været så lærerrigt. Jeg trækker tråde af den viden og indsigt om fysiologien/ træningen, kemien, human behavior og betydningen af kost for kroppen, direkte over i mit daglige arbejde.

- Jeg har opdaget at jeg godt tør at gå ud af fatning og ud ad en tangent og blive lille 4 årig for at kunne tage et større skridt fremad bagefter. Her har jeg min coach der med kærlige hjælpsomheder byder ind med støtte.

- Jeg har kunnet mærke min grundform længe. Det er såååå fedt at være stærk. Stærk i ryg, mave ja helt ind omkring hvert led har jeg styrke jeg ikke mærkede på cardio træning.

- Jeg har fundet mine skuldre på UI. Det tog et helt år, nu har jeg langt større bevægebane at arbejde i og færre hovedpiner da nakken jo sidder på ryggen hvor skuldrene osse er og spænder jeg forkert der trigger jeg min migræne.

- Jeg er blevet rigtig god til at mærke hvad jeg lyst til: gå tur? Mad? Fred og ro? Osv.

- Jeg er ALTID mæt. Jeg svimler ikke mere af sult.

- Jeg har lært at jeg fungere optimalt, når jeg går i seng på samme tid og står op på nogenlunde samme tid hver dag, osse i weekenden – hvis der ikke er fest.

- Jeg har lært så mange gode Flows udenad så jeg kan udfører dem hvor som helst, når som helst og allerhelst.

- Jeg har lært Nemlig.com at kende, jeg kan slet ikke undvære dem, sikke meget tid jeg spare som jeg kan bruge på fx greenies eller Flows? Der ligger nogle af Annas opskrifter også.

- Jeg har lært om påfyldningsdage/ deload/ restitution mellem trænings perioder og hvor gode og vigtige de er for processen med at være ”med” sin krop og ikke ”imod” den.

- Jeg har forstået og lært meget om ikke at træne når jeg har smerter.

- Annas program er trylleri og ER baseret på nyeste fysiologiske videnskabelige facts og er IKKE grebet ud af ingenting, der er sååå meget uddannelse, dygtige coaches og viden bag.

Dette var alt det jeg fik med af guldkorn fra Annas træning og jeg er Øko’Lyk’li for at jeg var istand til at vælge dette ”Til”. Sikke en gave at tage med mig, wow.

Til Anna, Louise, Dennis, Marie, Maiken og resten af det fantastisk superteam: Der er et særligt sted i himmelen til de kvinder (og mænd) der tager sig af andre kvinder. 1000 tak og vi ses.”

 


Skal det også være dig?

En Stærk Sag forløbet starter normalt kun én gang årligt, i januar. Men der har været så stor efterspørgsel, at vi har valgt at gøre det hvert halve år!

Du kan skrive dig (helt uforpligtende) på ventelisten her, så er du sikker på at være den første til at få besked, når vi åbner for tilmelding, samt få mulighed for at få en klækkelig Early Bird rabat. 


Du kan allerede nu gå i gang på egen hånd med min nyeste bog "Smertefri - Farvel til stress, træthed og ondt i kroppen". Find den på Saxo - eller der, hvor du køber bæger. 

Smertefri_bog.png

Til bogen følger der et helt (gratis) video-kursus, hvor jeg taler dig igennem øvelserne der skaber tryghed i dit nervesystem og genetablerer kontakten til din krop. Find videoerne på www.smertefrikrop.dk 

 Smertefri produktbillede.png


Kom med i klubben!

Kopi af Freebie - mail banner

Du lærer at styrketræne hjemme, så du får synlige resultater med blot 1 time om ugen. Teknisk sikkert, effektivt og uden skader - med skyhøj efterforbrænding.

Jeg giver dig mine bedste strategier til et hverdagsvenligt og bæredygtigt træningsflow, som bliver ved med at skabe fremgang og synlige resultater for dig – uden at du nogensinde skal træne til udmattelse.


SE MERE OM MEDLEMSKLUBBEN HER  →


Se også flere videoer med øvelser, viden og tips på min YouTube kanal.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar