💬 Har jeg gjort skade pĂ„ mig selv? SkrĂŠmmende oplevelse med stress.

0450947A-631F-4F79-9B2D-A8050EA2524C

Jeg kan tydeligt huske den aften, hvor jeg cyklede hjem fra en lang dag pÄ kontoret.

Det var mÞrkt, og jeg kan stadig se strÄlen fra lygten pÄ min cykelhjelm splitte belyse cykelstien for mit indre Þje.

Jeg var pÄ vej hjem, mens min hjerne kvÊrnede derudad, og lige pludselig



vidste jeg ikke, hvor jeg var henne.


Jeg standsede brat.

“Den er helt gal”, ténkte jeg skrémt.

“Er jeg gĂ„et i stykker? Har jeg gjort skade pĂ„ mig selv?

Troede hele tiden, at jeg bare lige “kþrte over for gult”, mens det i virkeligheden var blevet “rþdt” for min hjerne og krop?”


En fþlelse af afmagt over, at min hjerne alligevel ikke kunne kontrollere min krop – eller sig selv, tydeligvis, bþlgede over mig.


Jeg pustede langsomt ud og messede:

“Jeg er ikke i stykker. Jeg er IKKE i stykker.

Det er bare min hjerne, der er gÄet i hÞj alarmberedskab.

Jeg bliver god igen, nÄr jeg holder op med at udsÊtte mine grundlÊggende behov for hvile, sÞvn, regelmÊssighed og afkobling. Arbejdet kan vente. Alt kan vente.

Jeg er ikke i stykker”.


Jeg ved jo faktisk rigtig meget om stress.

Det er min stresskollaps for 14 Är siden, der forÄrsagede et karriereskifte til her, hvor jeg er i dag.

Jeg har lĂŠst stressfysiologi.

Jeg har genoptrĂŠnet mig selv til ikke bare dĂ©r, hvor jeg var inden min stress – men til en endnu hĂžjere tolerance for stress.

Jeg har hjulpet tusindvis af klienter med det selvsamme – sĂ„ de kunne komme styrket gennem deres kriser.

SĂ„ jeg ved godt, at selv nĂ„r kroppen siger fra pĂ„ alarmerende hĂžje manĂ©r, sĂ„ er det ofte “bare” hjernen, der lige klipper Dankortet over og tilbageholder dine ressourcer lige nu – sĂ„ du ikke bruger mere, Ă©nd du nĂ„r at fylde op.


Men jeg har ogsÄ set min mor vÊre udsat for massiv stress i over et Ärti.

Og sÄ dÞde hun 50 Är ung.

Jeg VED, at jeg ikke kan sĂŠtte lighedstegn mellem de to ting.

Men den irrationelle frygt for, at det kan ske for mig, dukker op, nÄr jeg er allermest hudlÞs og udmattet.


Det var egentlig en lidt vild indre dialog at opleve inde i ens hoved.

Fagperson-mig beroliger stressramte-mig derude midt pÄ cykelstien.

Som jeg stadig ikke rigtig vidste, hvor var.


Men jeg lavede nÊrmest robot-agtigt de Þvelser, som jeg vidste akut ville fÄ ro pÄ mit nervesystem, mens jeg forsÞgte at parkere bekymringerne.

2 minutter senere kunne jeg orientere mig igen.

FĂžlelsen af at vĂŠre i en osteklokke forsvandt.


Jeg cyklede hjem.

Og tog alarmsignalerne alvorligt.

Noget var nþdt til at éndre sig i mit arbejdsliv


 

Det var for ca. 2,5  Är siden.

Jeg undgik heldigvis en kollaps.

Jeg prioriterede mine fysiologiske behov hĂžjt akut – og gik direkte efter at ĂŠndre de omstĂŠndigheder, der satte mig under sĂ„ stort et pres.


Men det er stadig en frisk erindring.

Derfor blev jeg meget rþrt, da vi til optagelser af fjerde afsnit af “STYRKELØFTET” havde Lisbeth i studiet.

Hun fortalte om, hvordan hun mistede sin balance og blev dÞv pÄ det ene Þre og fik tinnitus pÄ det andet Þre af stress.


I seneste afsnit af “STYRKELØFTET” taler vi om, hvad der sker, nĂ„r man overhĂžrer kroppens signaler for lĂŠnge, og du fĂ„r en forklaring pĂ„ bl.a.:

  • hvorfor vi kan vĂŠre sĂ„ meget oppe i hovedet og sĂ„ lidt nede i kroppen
  • hvorfor fĂžlelseslĂžshed er den vildeste form for smerte
  • hvorfor sanserne lukker af ved stigende stressbelastning
  • og hvordan du fĂ„r genoptrĂŠnet dem igen.


4E24E118-E294-4ACD-B219-7182C3C76D05

 

LÆS OG LYT HER >>>

 

PS: NĂ„r stressbelastning er hĂžj



sÄ er det eneste rigtige at reducere mÊngden af hÄrd trÊning og skrue op for mÊngden af trÊning af nervesystem.

Du skal ikke helt undlade fx styrketrÊning, for det er med til at regulere din stressrespons (holde den lav i hvile og sÞrge for, at den ikke stikker helt af ved selv smÄ stressfaktorer).

Men du skal vélge tréning med rette intensitet, méngde og varighed – og rette forhold mellem styrketréning og neuroflows.


Den mindst stressende form for trÊning er, nÄr du lÞfter noget, der er ret tungt, men kun fÄ gange og fÄ runder.

Det kan fx vĂŠre, du laver 3 x 3 squats med vĂŠgt, med gode pauser imellem (svarer til ca 5 min.) – og det er dĂ©t!

Og det kan vÊre, du trÊner dén form for (stressfri) styrke 2 dage om ugen, hvor de andre 5 dage laver du neuroflows.


I En StĂŠrk Sag fĂ„r du begge slags Ăžvelser – og det er det perfekte program til at hoppe over pĂ„, nĂ„r du


  • kan mĂŠrke, at du “kĂžrer over gult” (for at undgĂ„ at overbelaste et i forvejen belastet system, men blot stĂžtte det)

    eller

  • skal til at genoptrĂŠne dig selv efter stress.


Det var det eneste, jeg kunne holde til i dén periode, som var allermest alarmerende for mig. 

Men det var ogsÄ dét, jeg havde brug for. 

Havde jeg IKKE mikro-doseret min styrketrĂŠning
 havde jeg droppet den helt
 ville jeg IKKE have haft dĂ©n energi, som jeg havde brug for til at ĂŠndre de omstĂŠndigheder, som pressede mig. 

MikrotrĂŠningen om morgenen gjorde ogsĂ„, at jeg kunne falde til ro om aftenen – og fĂ„ sovet igennem. 


Husk, at doseringen for dig (frekvens og forhold mellem styrke og wellness Þvelserne i programmet) kan vÊre anderledes, end hvad jeg havde brug for. 

Men En StÊrk Sag programmet kan bruges som en harmonika. Du strÊkker den sÄdan, som fÞles rart for dig.
Gentager fx wellness-dage flere gange i streg, inden du gÄr videre til nÊste styrke-dag.
 


Stressfri trĂŠning findes lige her >>>>


 



0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. VĂŠr den fĂžrste til at skrive en!

Skriv en kommentar