Hvem tager sig af dig? Bagsiden af et følelsesmæssigt krævende arbejde.

282F08FE-3188-46CD-A33F-1475A67132CA

Forleden talte jeg med en kollega, som jeg ikke havde set i et par år. 



Hun er en af de dygtigste psykologer, jeg kender. 


Og da snakken faldt på, hvordan det gik i hendes arbejdsliv…

Så fortalte hun med et lidt tungt hjerte, at hun overvejede et komplet brancheskift. 



Hun havde givet så meget af sig selv til de mange mennesker, hun har hjulpet igennem de sværeste tider… at hun simpelthen ikke havde mere at give af. 


Jeg blev ramt af den historie. 


For hun er kun én blandt mange af de mennesker, jeg møder i mit eget arbejde, hvor omsorg for andre mennesker er kernen i deres job… 


Og når dagen er omme, og de også har taget sig af familien – så har de ikke meget overskud tilbage til at drage omsorg for sig selv.  



Ny forskning* fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at medarbejdere i følelsesmæssigt krævende jobs oftere bliver diagnosticeret med depression. 

“For hver gang, der er 100 personer, som har arbejde med lave følelsesmæssige krav, der bliver ramt af depression, vil der være op mod 132 personer i gruppen med høje følelsesmæssige krav, som bliver ramt af depression”. 


Er du lærer, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, psykolog, coach, træner, pædagog, politibetjent, leder?

Det er nogle af de jobs med de højeste følelsesmæssige krav – og når man bruger sine følelser i sit arbejde, er det forbundet med en større risiko for depression. 

Men selv mennesker, der ikke lige har de jobs, som undersøgelsen fremhæver, kan have et liv, hvor de skal leve sig så meget ind i andre eller tage sig så meget af andres følelser (forældre er et godt eksempel), at der ofte ikke er noget tilbage på omsorgskontoen, når alle andre har fået stillet deres behov.


Hvad er følelsesmæssigt krævende arbejde? 

Et arbejde, hvor man som medarbejder må vise empati og engagere sig følelsesmæssigt med de mennesker, som man kommer i kontakt med. Kontakt med kunder, klienter, patienter samt pårørende fremhæves som værende særligt krævende for medarbejdernes indlevelsesevne, evne til at rumme menneskers følelser, evne til at håndtere eller skjule egne følelser. Følelsesmæssigt krævende arbejde opleves fx inden for undervisning, sundhed og omsorg. 


Men ud over ekstra fokus på et sundt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladser med højt følelsesmæssigt arbejdspres, samt vigtigheden af et stærkt netværk, hvis man er selvstændigt erhvervsdrivende inden for de jobs…

Så vil jeg også gerne tale om dette: 

SELVOMSORG.

Nemlig fokus på den selvomsorg, der ligger i opfyldelsen af helt basale behov.

Bevægelse — hvile — næring — luft og lys.

Støttende relationer, hvor man ikke oplever et pres ift at forsvare sin position.


Og det er ikke fordi, vi ikke ved, hvor vigtigt det er — vi anbefaler det jo gerne til de mennesker vi selv drager omsorg for. 

Men det kan være svært at udvise omsorg over for sig selv, når der ikke er mere energi at investere af…


I mit arbejde møder jeg mange kropsspecialister og trænere, stress- og mindfulness eksperter, livsstilscoaches og diætister…

Mennesker, hvis kerneopgave er andre menneskers trivsel og sundhed.

Men som kan have svært ved at få deres egen krop til at samarbejde.


Lige netop i den kategori kan det være ekstra tabu – når du arbejder med andres kroppe, skal du da vel også have styr på din egen


Og netop her kan det være ekstra svært at bede om hjælp udefra, for det kan føles lidt som en fiasko erklæring, at man ikke kan hjælpe sig selv. 

Men det er ingen skam! 


Selv en coach kan have brug for en coach!

Jeg gør selv brug af en rådgiver, som hjælper mig med at afdække de blinde vinkler i mine beslutningsprocesser arbejdsmæssigt – og en terapeut, som skaber et rum, hvor jeg kan give 100% slip på at være den drivende kraft, så jeg kan komme helt ned i genopladningsgear. 



For kun sådan kan jeg skabe rum til netop genopladning og selvomsorg for mine kunder – når jeg selv har en ventil, jeg kan åbne op for andetsteds.

Og jeg har absolut ingen fordomme over for mine kunder, når jeg skal…

… give et nyt perspektiv på en fysioterapeuts udfordringer med delte mavemuskler eller lændesmerter.

… arbejde med en sygeplejerske på at skabe rum til spise- og tissepauser med mikroøvelser, der kan få nervesystemet til at slappe af og åbne for de overspændte lukkemuskler.

… eller hjælpe en fitnessinstruktør med at spise mere mad, når de oplever problemer med vægtøgning, fordi deres energiforbrug overstiger deres energiindtag i en grad, der nedsætter hvilestofskiftet. 


Vi har alle sammen blinde vinkler — og har brug for et rum, hvor vi kan tale og tage hånd om dem, uden frygten for at blive bedømt på, hvad det vil sige om os, at vi ikke har styr på det hele (ingen har!)


Jeg ved, at det kan være helt utroligt krævende at være en "menneske"-person.

Og jeg ved, at hverdagen kan være mega overvældende.

Og det kan være svært at få passet sin træning, sin frokost eller sine toiletbesøg.

Så jeg vil gerne stille vores rummelige og støttende fællesskab i En Stærk Sag til rådighed, så vi kan fungere som kontaktlimen og redningskransen i DIN hverdag. 


Her får du hjælp til at tage hånd om dig og genfinde din styrke og dit overskud  – så du ikke bliver fuldstændig tømt for energi efter en lang arbejdsdag. 

Her handler det hele om DIG og kun dig. 

En Stærk Sag er specielt designet til en tids- og energikrævende hverdag.

Medlemskab koster dig kun 16 kroner om dagen. 


Overvej, hvor meget værdi der ligger i…

…at kunne trække vejret og ikke føle dig som et tømt batteri efter en arbejdsdag i et fag du elsker, men som lige nu tager hele dig.  

LÆS MERE OM MEDLEMSKAB I EN STÆRK SAG >>>



Referencer: 

*Emotional demands at work and risk of hospital-treated depressive disorder in up to 1.6 million Danish employees: a prospective nationwide register-based cohort study, by Madsen et al. Scand J Work Environ Health, 2022. 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar