Gør stress dig (fart) blind?

Kender du begrebet FARTBLINDHED? 

Dengang jeg i 2008 blev uddannet som stresscoach hos erhvervspsykolog Majken Matzau, sideløbende med min videreuddannelse i, hvordan man bruger bevægelse og fysisk træning terapeutisk for at genoprette balancen i nervesystemet og hormonsystemet efter stress…

… var det et stort aha-øjeblik for mig, da Majken satte ord på “fartblindhed”. 

Året forinden var jeg nemlig “fra den ene dag til den anden” røget ud i et stresskollaps, og brugte efterfølgende ret meget tid og energi på at finde ud af, hvad der skete, hvorfor og hvordan.  

FARTBLINDHED betegner den akutte stressfase (hvis du har læst min bog Smertefri, så vil du genkende beskrivelsen af fase 2 “overtræk”), hvor vi kører på ret høje niveauer af stresshormon og derfor er i stand til at overhøre smerter, træthed og andet ubehag (høje niveauer af stresshormon “bedøver” systemet) – for at få opgaven løst. 

Fordi man har så overdrevet meget energi – kortisol i høje mængder fungerer som det store hævekort, der mobiliserer ikke bare dét du har stående på kontoen, men også hele din pensionsopsparing (muskler og knogler) – så kan man blive helt afhængig af at føle sig “høj” og have så meget “cash” til rådighed.

Man har lyst til at opleve det igen og igen. Så man fortsætter med samme høje fart. 

Problemet er bare, at det er lånt energi. Det skal betales tilbage, med renter. Så denne tilstand kan IKKE blive ved. 

Det er ikke kun metaforisk, at man taler om fartblindhed.

Der sker ændringer i vores sanseapparat, hvilket påvirker vores forbindelse mellem hjerne og krop. 

Dele af sanserne slår fra, så man får bogstaveligt talt tunnelsyn (perifert syn bruger hjernen fx ikke energi på, fordi den må fokusere på målet/truslen foran). 

Der sker også noget med balancen, stabiliteten og finmotorikken, hvilket kommer til udtryk ved, at man…

… bliver mere klodset og taber ting
… går ind i ting
… har svært ved at ramme præcist, fx de rigtige taster på tastaturet
… ikke har tålmodighed til pille-arbejde

Nogle af de tilpasninger gør også, at man er…

… mere tilbøjelig til at løbe ind i skader og slå sig eller snuble

– hvis man fortsætter med sin sædvanlige træning og klør på med mange skridt, tunge vægte eller høj fart uden at få kalibreret de rette signalveje mellem hjerne og krop.

Lad os være ærlige, vi kan ikke undgå at være i den slags overlevelsestilstand i perioder. 

Men vi kan gøre noget for, at overtrækket ikke bliver lige så stort – og for at vi ikke kommer galt afsted. 

Så når tingene går lidt stærkt, er det en god idé at opgradere nogle særlige færdigheder ift sansning, mobilitet, stabilitet og signalstyrke mellem hjerne og muskler – for at håndtere det, fysisk og mentalt.

Og nej, det er IKKE bedre slet ikke at træne.

Jeg har skrevet om, hvordan (hjernebaseret) styrketræning i nøje afmålt dosering forebygger og lindrer stress i dette indlæg.