læser...
Kender du følelsen af at komme bagud?
På den der "Jeg slår øjnene op om morgenen og får et sug i maven over, hvor bagud jeg allerede er med hele dagen" måde.
Den følelse rammer de fleste af de kvinder, jeg har arbejdet med. Med jævne mellemrum. (Life happens!)
Og i de perioder omgrupperer vi, skærer ned på øvrige opgaver og nedskalerer. For at kunne overskue at holde fast i gode vaner, uden at de skal stresse én yderligere.
Og ja, så strækker processen sig over lidt længere tid.
Og så kan man også her blive ramt af "Gisp! Men jeg er jo bagud med den oprindelige plan!"
Før du spiller dig selv tilbage til start, fordi "så kan det være lige meget, det nytter sikkert ikke noget, hvis ikke jeg kan følge den plan, jeg troede jeg skulle", tænk lige...
Sætter du alt dit liv på standby, hvis du brækker en ankel?
Sætter dig på numsen og lader være med at gå på toilet, lave mad, bære på dit barn, se dine venner osv.
"Så kan det hele være lige meget!"
Nej, vel?
Frem med krykkerne, bede om hjælp til nogle praktiske ting - og nej, det går ikke i samme tempo, og du har også brug for at hvile dig mere undervejs - men du finder en måde at fortsætte på, ik?
Og accepterer, med noget frustration, at tingene tager lidt længere tid - men på et tidspunkt er du helet og tilbage til at kunne dét du gerne vil.
Løbende finder du sikkert ud af, at det heller ikke nytter noget at spille helt og hoppe direkte på den brækkede ankel for tidligt - så tager det desto længere tid at komme tilbage.
Hvorfor skal det være anderledes med forstuvet motivation? Her er to måder at hele den på.
For den skal nok komme tilbage.
Men først, når du...
#1. har gjort op med idéen om, at du bliver færdig til en bestemt deadline i et bestemt tempo. Det gør du højst sandsynligt ikke.
Men lige så snart du slipper slutmålet af syne og fokuserer på at gøre de ting, du sætter dig for i dag, så godt som muligt.
Og en smule bedre i morgen. Og en smule bedre i overmorgen.
Og... hov, snublede du?
Det er ok. Børst støvet af og kom op igen. Visk tavlen ren. Gør det så godt du nu kan med sår på knæene.
Og i morgen kan du måske gøre det lidt bedre endnu.
Hov, hvad er det? Ser du et nyt spejlbillede? Er du i mål? Hurtigere, end du troede?
JA. Det er lige som dengang man var barn og virkelig glædede sig til, at mor/far kom hjem og bare kiggede på uret hele tiden.
"Er det nu? Nu? Måske nu?"
Så gik tiden ulideligt langsomt.
Men fandt man på noget andet at lave, end tælle sekunder (kilo/centimeter... ) - så fløj ventetiden afsted. Og man hyggede sig imens.
Fokusér på indsats, frem for et resultat du ser for dig ude i horisonten. Så kommer du hurtigere i mål.
Betyder det så, at du slet ikke skal have en deadline?
Nej. For deadline kan være ret effektivt til at få os til at lette bagdelen og komme i sving.
Så tip #2 til at hele din motivation, er...
Bryd processen op i bidder og giv dig selv en kort deadline alligevel. En deadline for, hvor længe du bevidst vil fokusere på en specifik opgave.
Og ikke for, hvor længe du bestemmer dig for, at det skal tage dig at nå et bestemt mål (fx antal kilo tabt). Dét kan du altså ikke bestemme. Din krop opfører sig jo ikke som en Excel formel eller et nedløbsrør. Og livet sker for os alle.
Bestem dig for, at du vil gøre en fokuseret indsats, så godt som muligt efter omstændighederne. Dén del ER du herre over.
Og så kan det bare være mere overskueligt for mange at arbejde med et program, der varer fx 4, 9 eller 12 uger. Så er det nærmest bare et eksperiment - du forpligter dig ikke at lægge hele dit liv om nu og for altid.
Og med den emotionelle forhandling og genforhandling ude af billedet er det let at få frigjort energi til handling.
Har du ingen deadline, kan det hurtigt blive en langtrukken affære, hvor du bruger en masse energi på at tænke at komme i gang uden at komme i gang.
Og så får du panik lige pludselig og spurter afsted mod en fibersprængning.
Det bliver man også lidt træt af.
Så nu vil jeg give dig hele 2 deadlines.
#1. I morgen kl. 12:00 lukker tilmeldingen til Balder uden Buler & Talje som Timeglas forløbet.
Næste hold kører først efter sommerferien.
Så se lige dig selv i spejlet og overvej - er det ikke på tide at få lettet de balder nu?
JO! ANNA, GIV MIG EN PLADS NU!
(Betal i 3 nemme rater her)
#2. Afsæt de næste 12 uger til at fokusere på blive bedre til træning og til at spise nærende mad, som tilsammen styrker og ommøblerer din krop.
Du behøver ikke tage stilling til andet, end at du vil i gang og gøre det så godt du kan, med de omstændigheder du har. Resten sørger jeg og mit team for. Så du KUN skal bruge din mentale energi på at fokusere på din indsats. Jeg sørger for, at den proces du følger, bringer dig i den helt rigtige retning.
Hvis du sætter dig for at arbejde fokuseret og fremadrettet i det tempo, som din hverdag nu engang tillader.. Så VIL du være længere fremme om 4, 9 eller 12 uger. Og endnu længere om et år.
End hvis du sad og ventede på det helt rigtige øjeblik til at starte.
Eller hvis du gav den hele armen, men fokuserede så meget på resultatet, at du slet ikke fik anerkendt dig selv for de små fremskridt - og derfor kastede håndklædet i ringen.
ER DU KLAR? JEG OG MIT TEAM ER. LET'S GO!
