Når motion ikke giver energi...

Anne Skare Nielsen er en tornado af en powerkvinde og min favorit futurist.

Altså sådan én, som har en direkte linje til fremtiden, og som klæder os på til at spotte muligheder og klare os bedst muligt med den unikke cocktail af skøre superkræfter, som vi hver især besidder. 

Med andre ord, my kind of woman…

Og inspirationen til mit nye program Hold På Kuglerne, hvilket også findes i En Stærk Sag, som inkluderer meget mere!

Anne er også internationelt anerkendt foredragsholder, forfatter til bogen “Fremtidssans”, mor til 4 drenge, og et livsstykke af et menneske. 

Men lige dér, hvor Anne kom til mig, en skøn dag i maj 2016, var Anne træt.

Så træt.

Hun havde lige været forbi sin manuelle behandler og spurgte, hvad den der fornemmelse i kroppen var.

Om han kunne få det til at gå væk.

Han svarede: "Jamen, du er jo træt. Det må man gerne være."

"Må man det?"

Ja, det må man godt.

Og når man er træt, så er der i bund og grund ingen ressourcer til at styrke og omforme kroppen med.

"Jamen, motion giver jo energi!" 

Well, dét er en sandhed med modifikationer.

Du får kun energi af din træning, hvis du er i stand til at restituere fra den.  

Anne har været på træningsbootcamps før. Det gik super godt.

Indtil hun nåede til et punkt, hvor hun fik en helt håndgribelig panikfølelse i kroppen, bare nogle hviskede "træning".

Hun havde kørt den krop alt, alt for hårdt.  

Fake-energiboost

Til at starte med, så responderer kroppen på fuld-gas-træning med ekstra udskillelse af stresshormonet cortisol (ligesom, når man går i kalorierestriktion i den første spæde fase).

Og det er dér, det hele bliver lyserødt - "Tjuhej, hvor det kører!! I'm the queen of the world!!!"

Men efter et stykke tid...

(for nogle - hurtigere end for andre, særligt hvis man har leget dén leg et par gange før...)

...så reagerer hjernen på den alt for høje stresshormonproduktion med:

• enten at skrue ned for binyrernes produktion af cortisol
• eller skrue ned for cortisol-receptorernes følsomhed (så man holder op med at mærke den kortvarige opkvikkende virkning af cortisol).

Og så.... crasher man!

Man bliver... træt.

Og dét har intet med ens slappe rygrad at gøre.

Dét har ALT med neurologi og fysiologi at gøre.  

Signalet fra hjerne til muskler bliver skruet ned, for at spare på din energi. 

Så du ikke ryger ud i et energiforbrug, som du reelt ikke har dækning for. 

Og jo jo da… 

Man kan da godt piske kroppen til træning alligevel. 

Med litervis af kaffe, energidrik, højt musik og instruktørens skrig i ørerne. 

Indtil din hjerne får nok og skruer helt ned for produktion af de hormoner og signalstoffer, der får dig op ad stolen.
Ikke for evigt, vel, bare indtil du begynder at fylde op på din kropskonto igen og kommer i energibalance igen.

Og når hjernen skruer ned for signalet til musklerne via bl.a. den mekanisme, jeg lige beskrev ovenfor, så kan det godt være, du giver den alt hvad du har. 

Det kan sagtens føles anstrengende nok. 

Men den reelle intensitet af din indsats er lav (fordi hjernen jo har sat bremser på dine muskler). 

Og derfor sker der ingen fremgang — mærkbart eller synligt — når du presser dig selv i denne tilstand. 

Ikke løfte, bare holde. 

Anne ville jo faktisk gerne træne. 

Hun kunne bare ikke. 

Og når kroppen og psyken går i panik ved blot tanken om anstrengelse, så skal man altså ikke overhøre de signaler. 

Den modstand er en naturlig forsvarsmekanisme, som vi skal have stor respekt for. 

Derfor bestod det meste af Annes træning det første lange stykke tid af neuroflows — dvs. de blide øvelser, som træner sansning, mobilitet og stabilitet og genopretter signalet mellem hjernen og musklerne igen. 

(I hver træning i mine programmer er den første øvelse altid et neuroflow med et specifikt formål). 

Og så jokede Anne med, at den eneste styrketræning, som hun lavede, var at ae sin kettlebell og spise chokolade samtidigt med. 

Men det skal du ikke grine ad! 

Det var en meget fornuftig strategi, at samle på udelukkende rare oplevelser i forbindelse med træning.

Skulle man ikke bare droppe styrketræning? 

Nej, ikke hvis du spørger mig. 

Styrketræning (af høj kvalitet og med rette dosering) er med til at genoprette balancen mellem vores sympatikus og parasympatikus, som er hhv den udøvende og den genopladende del af vores nervesystem.

Når man er udmattet, har man netop svært ved at skifte over til sympatikus igen — naturligt nok, fordi man har været i det gear i alt for længe, inden man ryger over i parasympatikus, som var det en stor varm dyne man ikke kunne rejse sig op ad. 

Små bitte anstrengelser skal re-introduceres i ens rutiner så snart, som overhovedet muligt, for at genoptræne hjernens oplevelse af, at anstrengelse ikke er farligt. 

Kortvarige spændinger, som træner sympatikus (inden for din komfortzone) — afløst af neuroflows, som sørger for, at du ikke bliver i sympatikus for længe, men 

Den type kontraster genoptræner smidigheden i sit nervesystem. 

Så man let kan skifte mellem at være “tændt” og “slukket”, når der er behov for det. 

Så ja, vi ville gerne have, at Anne lavede styrketræning, men det skulle som sagt mikrodoseres, og så skulle øvelserne være meget simple, men stadig ramme hele kroppen. 

Selvom jeg er fan af de klassiske øvelser som swings og getups (de er skelettet i mit eget favorit minimumsprogram Eneste Ene), så kan det være alt for komplekse øvelser at skulle forholde sig til, når ens hjerne i forvejen har modstand på træning. 

Derfor opstod idéen til Hold På Kuglerne.

Modstand på træning er ikke kun noget, som er forbeholdt de utrænede og umotiverede. 

Det rammer også…

…elite sportsfolk,

…motionister, som har presset sig selv ud over sin fysiske formåen,

…folk der arbejder under stort mental fysisk og psykisk pres,

…mennesker i livskrise.

At lukke ned for lysten og evnen til bevægelse og fysisk anstrengelse er et meget omsorgsfuldt træk af din hjerne, som prøver at passe på dine knappe ressourcer. 

Jeg taler ikke blot på baggrund af teoretisk viden og erfaring med tusindvis af klienter. 
Jeg har selv været der for 13 år tilbage. Den historie får du en anden dag. 

Problemet er bare, at når vi over en længere periode IKKE bruger vores krop og IKKE anstrenger os, så bliver vores komfortzone meget lille — og hjernens billede af, hvordan det står til i kroppen, og hvad der egentlig er hvilken kropsdel, og hvordan de skal koordineres i forhold til hinanden, bliver uklart. 

Det betyder, at når man så begynder at bevæge sig eller anstrenge sig igen, så har hjernen sværere ved at forudsige det og allokere den rette mængde ressourcer til det — hvilket kan resultere i, at man selv ved minimal anstrengelse “rammer muren” og oplever stærkt ubehag, smerter, ømhed eller udmattelse. 

Med frustrationen “Åh hvor er jeg bare i dårlig form — jeg kan jo ikke holde til noget som helst mere!!” til følge — hvilket gør, at bevægelse og anstrengelse bliver oplevet som endnu mere ubehageligt af dit nervesystem.

Noget, som skal undgås — fordi du tydeligvis stadig skal skånes!?

Mens du i virkeligheden “blot” skal genoprette klar kommunikation mellem hjerne og krop — med sansning, motorik og muskelkontakt og systematisk progression inden for din nuværende komfortzone. 

Her kan ekstra vægt — bare dét at holde dét og gå med det — fungere som et fantastisk redskab.

En slags kugledyne, der hjælper dig med at mærke dig selv bedre. 

Dét er med den viden om forbindelsen mellem hjerne og krop — og Anne som min inspiration — at Hold På Kuglerne programmet blev til. 

Et program, som fungerer som et springbræt til at kunne nyde — og kunne holde til — træning og fysisk anstrengelse igen. 

OG!

Overraskende blev det også et program, som hjalp de helt øvede af mine kunder, med masser af overskud og træningslyst, til at rykke deres styrkeniveau for vildt.

Netop pga. den opgradering af hjerne/muskel forbindelsen. 

Hold På Kuglerne er nok dét af mine programmer, der kræver mindst af dig — men giver mest tilbage. 

Programmet er dit til evigt eje, når du først har købt.

Du kan også finde Hold på Kuglerne i medlemsklubben En Stærk Sag, hvilket også inkluderer meget mere!

TRÆNING, SOM GIVER DIG MERE ENERGI, END DET TAGER >>>

Hvis du melder dig ind i En Stærk Sag...

...så kan jeg garantere, at du kommer hurtigere og højere op og flyve. 

Og med det sikkerhedsnet vi stiller til rådighed, så er der IKKE langt at falde. 

BLIV EN STÆRK SAG

PS. Det er meget normalt for helt nye medlemmer, at de bruger de første par måneder på at tage tilløb. 

Det er helt ok. 

Det er IKKE spild af tid og penge – det er IKKE en bekræftelse af, at man igen igen ikke kan finde ud af at gennemføre dét, man har sat sig for. 

Det er et tilløb, hvor man øver sig i at gå til tingene på en ny måde (mentalt og fysisk), inden man skal forsøge sig med at flyve. 

Det er en VIGTIG fase! Undervurdér den ikke. 

Men sæt det lange lys på – og for guds skyld, stop ikke dig selv for tidligt, mens du ruller ned ad landingsbanen.

Giv dig selv plads og tid til at samle momentum, alt imens du absorberer know how fra de andre i klubben. 


Hos os finder du et trygt læringsrum, hvor du kan øve dig – og ikke være bange for ikke at ramme helt perfekt de første mange gange – mens du bliver bedre og bedre til at navigere styrket gennem alle livets faser. 

Kom med! 

BLIV EN STÆRK SAG

BLIV EN STÆRK SAG